Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup Gr. N 2000

Schantz fik vendt heldet

Yokohama Cup
Gr. N 2000 

14/06/05 
Yokohama

Efter et par løbsweekender, hvor heldet bestemt ikke har tilsmilet Flemming Schantz, så vendte det til den positive side for Peugeot køreren ved Juniløbet på Jyllands-Ringen.
 

Med 7. hurtigste tid i den fri træning, så viste Schantz at farten er der, både i ham og hans Peugeot 206 GTI.
Og at farten er der blev slået rigtig fast i tidtagningen, hvor han kørte sin hidtil bedste tidtagning nogen sinde - det blev her til en startplacering som nummer 3 ud af de 22 deltagende kørere.

Så det var med velbegrundet optimisme at Schantz kørte ud til det første heat.
Her fik han en fin start, men nede i det første sving har han nærkontakt med manden der startede fra poleposition, René Hoff, hvilket resultere i at Hoff måtte udgå, samt at Schantz må en tur gennem strafbanen!
Turen gennem strafbanen koster en del placeringer, og de resterende omgange af løbet bruger Schantz på at kæmpe sig op på 5. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Weekendes andet heat forløber heldigvis uden nogle skærmydsler med konkurrenterne, og med et par sikre overhalinger bringer Schantz sig op på 2. pladsen i løbet, som han slutter kun 1,8 sekund fra den vindende kører.

"Det var en utrolig kedelig hændelse med René Hoff, og jeg er virkelig ked af det, også på hans vegne" - udtalte Flemming Schantz efter weekenden - "men samtidig var det en god weekend, jeg lavede min hidtil bedste tidtagning, og i andet heat havde jeg en lang og spændende dyst med Bruno Rasmussen, det var godt race. Med 5. og 2. pladserne fik jeg et par gode placeringer med hjem, samt selvfølgelig en del point til mesterskabet."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •  
     

    Yokohama Cup Gr. N 2000 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: