Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Michel Nykjær bliver den første

Danish
Touringcar
Challenge 

08/06/05 

Når kørerne ruller ind på FDM Jyllandsringen til årets tredje afdeling af Danish Touringcar Championship, skriver Michel Nykjær, Tappernøje, sig ind i motorsportens historiebøger.
 

Køreren i den gule Seat Toledo er nemlig den første, som kører rundt med en potentiel straf hængende over hovedet, da han måtte indkassere et gult kort efter forrige løbsweekend.

"Jeg må så i stedet prøve at skrive mig ind i historiebøgerne som den første, der vinder både en pre-finale og en finale efter de nye kvalifikationsregler. Det vil være sjovere end at være med i historiebøgerne som den første, der har fået et gult kort," siger den lange sydsjællænder.

For at undgå usikkerhed om udfaldet af et løb indførte man op til denne sæson gule og røde kort. Disse kan juryen anvende som straffe for forseelser, som løbets dommer ikke har dømt eller observeret. I Michel Nykjærs tilfælde drejede det sig om en påkørsel af Jason Watt, Herlev, på Padborg Park.

"Jeg prøvede at undgå det, men det var i hvert fald ikke med vilje, at jeg ramte ham," siger Michel Nykjær, som dog ikke har tænkt sig at lægge sin stil om ved Juniløbet. "Der er ikke noget at gøre ved det. Jeg vil bare gøre tingene helt, som jeg plejer, men måske skal jeg blot lægge mig forrest og køre fra dem, for så kan man da ikke få et nyt gult kort!"

Netop endnu et gult kort ved Juniløbet vil have kostbare konsekvenser for Seat-køreren. Får han kort nummer to, forvandles det til et rødt kort, og han vil derfor ikke kunne starte i finalen på Sturup Raceway den 26. juni. Undgår Michel Nykjær derimod at komme i dommernes søgelys i weekenden, så bortfalder hans gule kort.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 12/06/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •