Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Lån & Spar Bank Racing

F1800 
02/06/05 

- igang med sin tredie løbsserie i år
Weekendens løb på Ring Djursland markerede åbningen af DM sæsonnen for F1800, og efter 2 løbsweekender i SM og en i NEZ, er teamet nu i gang på alle 3 fronter.
 

"Doc. Rollbar" alias Arild fra norge og "Doc. Gearbox" alias teamets egen Elvin Nielsen var igang hele weekenden med justeringer og småreperationer af de fire løbsdeltagene vogne, sammen med kørernes egne faste "engineers". Aktivitets niveauet var rigtigt godt og alle bilerne fungerede teknisk fint i hele weekenden.


Kim Humborstad og Mark Kamstrup.
(Foto: Niller - Lån & Spar Bank Racing)

# 28 David Olsson fra Sverige deltog for at få noget løbstræning og konkurrence erfaring, så der blev kørt med et stabilt setup og brugte dæk. David kører også med både i SM og i NEZ. Hele den samlede motorsportspresse var enige om at David kørte i feltets flotteste bil, og "skønheden" gjorde det også ganske godt, i heat 1 blev en start fra p10 omsat til en 5 plads i mål og i heat 2 blev starten fra p9 også omsat til endnu en solid 5 plads med en bedste tid på 51,167sek.

# 51 Mark Kamstrup havde en noget uheldig start på sæsonnen, da han var så ivrig for at komme fra land fra sin p5 på gridden i heat 1, at han indkasserede en tyvstart. En tur gennem pitten og flere omgange efter en for formelbiler altfor langsomt kørende safetycar, efterlod en skuffet Mark med en overophedet motor og ingen DM point.

Heat 2 viste en revanche tørstende Mark skyde frem fra p3 på gridden, og nydeligt overhale Anders Ole indenom i første sving, et par omgange senere præsterede Mark en flot ren overhaling til 1´ste pladsen som holdt i mål og til Marks første sejr i klassen. Øverst på podiet og med en bedste tid på 50,742sekbeviser at Mark bliver til at regne med helt fremme i løbet af sæsonnen. Flot, flot kørt ganske enkelt.

# 61 Kim Humborstad fra Norge var så absolut weekendens hurtigste, han havde pole i hele første tidtagning, senere mente 3´die gearet at det ved sin pludselige tandløshed skulle sætte "Doc. Gearbox" på arbejde inden første heat. P2 på gridden blev efter 5 omgange omsat til en føring i en suveræn overhaling af Anders Ole for enden af langsiden, det så lyst ud og Kim fik et lille hul ned til forfølgeren. Men, men hr. Egebart kører ikke for at blive nummer 2, så han mente at et absolut sidste desperat forsøg i sidste sving, skulle gøres, med det resultat at begge blev sat ud af spillet da der ikke rigtigt var plads nok.

Til andet heat fik Kim sin fortjente pole position, Dækstryksstrategien der skulle give Kim mest fart mod slutningen af løbet, gjorde at han blev fulgt tæt af de efterfølgende, og da han måtte overlade første pladsen til teamkammeraten Mark, var det Dennis der var lige bagved. I svinget for enden af trapperne var det hele lige pludselig slut, endnu engang inkasserede Kim en påkørsel bagfra som knækkede en upright, og han måtte udgå for anden gang. Men Kims bedste tid på 50,425sek vidner om at Kim ikke er kommet til landet for at ligge og tulle rundt, han skal nok komme stærkt igen næste gang på jyllandsringen.

# 69 Ronnie Bodekær teamets rookie pokal kandidat, fik en fin start på sæsonnen med en godkendt p6 i sin første start nogen sinde i klassen. Ronnie kørte et solidt løb og holdt sig til når det bød sig og åd sig længere og længere op i feltet, for at slutte på en meget flot anden plads på podiet i sit første løb. Bedste tid på 51,400sek var godkendt, og hans første besøg på podiet bliver ikke det sidste i år.

I andet heat måtte han lide den tort at skulle starte fra p11 efter lang tids kamp med de bagerste i feltet sluttede han på en point givende 9´ende plads. "Doc. Rollbar" blev sat på hårdt arbejde med bilen på testen dagen efter, hvor der med stor tilfredshed blev konstateret yderligere fremgange for Ronnie, der nu føler sig væsentligt bedre rustet til de næste afdelinger af DM. Ronnie "the Rookie" testede på Jyllandsringen sammen med Mats Franer der forberedte sig på den kommende weekends afdelinger af SM & NEZ, og fik prøvet teamets sidste nye skrig af datalogger fra PI research.

"Sæsonnen er ung, og vi må efter en pole til Kim, en anden plads til Ronnie, og Marks første sejr være ganske godt tilfredse" konstaterer Flemming Schleimann fra Lån & Spar Bank Racing, og forsætter: " Weekenden viste også at der er meget at arbejde med endnu, både med bilerne og ikke mindst med de unge kørere. Jeg synes mest synd for Kim, måske skal han være mindre gentleman og begynde at køre lige så hårdt deffensivt, som de andre kører hårdt offensivt. Men jeg er også meget stolt af både Ronnie og Mark for deres fine podiepladser. Dem må vi se om vi ikke kan få nogle flere af i år, selvom det ligner et meget åbent mesterskab her fra start."

Uofficiel DM stilling:
1. Dennis Holbæk HP Racing 46point
2. Jacob Dalby HP Racing 32 point
3. Mark Kamstrup Lån & Spar Bank Racing 30 point
4. Anders Egebart 30 point
5. Ronnie Bodekær Lån & Spar Bank Racing 27 point
6. David Olsson Lån & Spar Bank Racing 26 point


Uofficiel stilling om Rookie Pokalen:
1. Jacob Dalby HP Racing 32 point
2. Ronnie Bodekær Lån & Spar Bank Racing 27 point

Elvin Nielsen Motorsport / Lån & Spar Bank Racing


Læs mere om:
  • 29/05/05 - Ring Djursland - F1800 - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her