Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Syver Race Cup

SyverRace på Ring Djursland

Syver Race Cup 
01/06/05 

SyverRace afviklede i weekenden 4 heat ved Special Saloon Festivallen på Ring Djursland
Vejrbetingelserne var optimale for de små racere og dette kombineret med, at de nye Yokohama A048 dæk nu var til rådighed i soft udførelse betød, at banerekorden fra 2003 på 55,215 sek stod for fald flere gange i løbet af weekenden.
 

I 1. heat forbedrede Morten Fruergaard rekorden til 55,108 kun for at se den slået til 54,937 af Carsten Fruergaard i 2. heat. Morten slog dog igen i søndagens første heat ved at køre på 54,620 sek. Selv om både Carsten Fruergaard og Claus Grønning forbedrede deres tider til 54.728 og 54.786, var dette dog ikke nok til at true denne nye banerekord.

Heatene bød på tæt race, hvor de første 6 biler ligger med mindre end 1 sek forskel i omgangstider. Da weekenden resultater kunne gøres op, var det Morten Fruergaard, der med to 1. pladser og to 3. pladser var topscorer, skarp forfulgt af Claus Grønning med én 1. plads, to 2. pladser og én tredjeplads. Carsten Fruergaard scorede én førsteplads, én 2. plads samt én 3. plads til trods for et par snurreture i 1. og 2. heat. Den sidste 2. plads gik til Peter Larsen, der desværre ikke kunne deltage i søndagens heat p.g.a. en defekt gearkasse. Det betød dog ikke, at Peters bil stod helt stille. Som et godt udtryk for sammenholdet i klassen, stillede Peter nemlig beredvilligt sin bil til rådighed for andre kørere, der kom til at mangle reservedele.

Sidste års mester Henrik Bollerslev deltog i weekendens 2 heat og scorede to 4. pladser. Det var Henriks første optræden i år, og desværre overophedede motoren i begge heat, hvilket betød at Henrik ikke kunne fastholde omgangstiderne efter de første 5 omgange.

I den samlede stilling fører Claus Grønning serien med 109 point, med Morten Fruergaard på 2. pladsen med 102 point og Carsten Fruergaard på 3. pladsen med 97 point. Stabil kørsel har bragt Heinz Rasmussen og Hans Ryser på de efterfølgende pladser.

Næste afdeling i SyverRace Cup finder sted om 3 uger på Ring Knutstorp i Sverige, hvor banen deles med HMS og ASK.

Carsten Fruergaard


Læs mere om:
  • 29/05/05 - Ring Djursland - Syver Race Cup
  •