Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Europas GP - Racerapport

Formel 1 
29/05/05 

Der var dramatik i starten og slutningen af et meget taktisk europæiske Grand Prix. Fernando Alonso sejrede efter at rivalen Kimi Raikkonens højre forhjulsophæng kollapsede på sidste omgang. Et uheld der havde været under opsejling over flere omgange. Nick Heidfeld fik en ny 2. plads mens Barrichello fik en plads på podiet til det kriseramte Ferrari-team.
 

Løbsrapport

Den første start blev ikke til noget, da Giancarlo Fisichella holder stille på grid'en, og noget kunne tyde på at der har været et problem med gearkassen, da det ikke var muligt at flytte raceren fra grid'en - til tydelig frustration for løbsledelsen!

Starten får sit 'normale' kaos. Kimi Raikkonen får en meget ren og god start, hvor Super god start af Raikkonen foran Heidfeld. Men et sammenstød mellem Montoya og Webber kommer til at ramme flere kørere. Ralf Schumacher rammer en anden kører i forvirringen, hvor også de to Ferrari'er kører ligeud og må taber tid. Det er jo også en del af den høje pris for at starte længere tilbage. Derfor er stillingen ændret markant og top-8 ser sådan ud: Raikkonen - Heidfeld - Trulli - Coulthard - Alonso - Massa - Liuzzi - Button.

Længere tilbage er Ferrari og Montoya på vej frem, og de udfører nogle fornemme overhalinger til at komme med tilbage mod pointplaceringerne. Trulli måtte tage en drive-through straf for at mekanikerne ikke var kommet væk fra grid'en i tide, hvilket også var meget tydeligt på TV-billederne. Surt for italieneren som ellers lå på en sikker 3. plads, som herefter meget overraskende var overladt til David Coulthard.

Rubens Barrichello var den første til at åbne pitstoppene, efter 11 omgange - hvilket også begrundede brasilianerens hurtige march gennem feltet. Heidfeld var også i pit kort efter, og dermed lå det i luften at pole position i går skyldes lavere benzinmængde. Tyskeren kom ud på banen igen på en 4. plads. Der var en tydelig forskel i strategierne, og først meget sent - efter 24 omgange - var de første stop gennemført. Det betød at stillingen blandt de otte første var ændret til: Raikkonen - Heidfeld - Alonso - Barrichello - Coulthard - Massa - M. Schumacher - Montoya.

Dog måtte Coulthard tage en trist straf for at have kørt for hurtigt i pitten, så derfor måtte han veksle sin ellers stærke 4. plads til en 5. plads. Raikkonen havde stadig godt med luft oppe foran, men Heidfeld var stadig godt med og lå 3-4 sekunder efter, mens Alonso var yderligere 15 sekunder efter. Lidt længere tilbage var der kamp mellem Massa, Michael Schumacher og Montoya om 6.-8. pladserne.

Heidfeld overtog føringen da Raikkonen kommer lidt for hurtigt ind i svinget - ganske overraskende at den kolde finne mistede svinget. Føringen holdt ikke meget længe, da han kort efter kørte i pit. Ralf Schumacher sluttede sit triste løb med at køre sig selv af - ikke den bedste weekend for Ralf. Alonso overtog føringen efter Raikkonen havde pittet for anden gang, men også spanieren havde problemer med at bremse i tide og måtte også tage en tur gennem gruset. Det kom dog ikke til at koste andet end tabt tid, da Heidfeld måtte tage sit tredje stop blot 9 omgange før mål. Felipe Massa dropper til sidst ud af top-8 da han kører gennem gruset, og senere får han et venstre fordæk der langsomt var på vej i opløsning, som var forårsaget af en knækket frontvinge. Iøvrigt kunne vi se nogle fornemme TV-billeder henover mange omgange fra Raikkonens racer, hvor man kunne se at højre fordæk næsten var helt "firkantet", og så meget at man nærmest følte raceren bumle derudaf - virkelig tydeligt at dækkene sidst i løbet kan være en udslagsgivende faktor! Og måske også en grund til at Alonso til sidst kunne sætte en slutspurt ind - og at Ron Dennis sad meget uroligt i stolen på pitmuren! Og det kostede på sidste omgang: det venstre forhjulsophæng og dækket kollapser på sidste omgang. Dermed blev det til en sejr til Alonso foran Heidfeld. Måske afgørende for VM, nu hvor Raikkonen ellers så ud til at være godt på vej mod en trussel mod Alonso og Renault.

Uheldet til Raikkonen får dog stadig debatten om brugen af kun ét dæk i løbet til at starte igen, selvom det tydeligvis var ophænget der kollapsede. Men de mange vibrationer skyldes at dækket stort set var dæk, så McLaren kunne måske selv have 'sparet' uheldet ved at tage finnen ind. Det var en balance mellem succes eller fiasko.

Dermed fik Alonso sin fjerde sejr i denne sæson, men løbet vil blive husket for det dramatiske exit til Raikkonen i et meget taktisk præget løb.

Resultatet af det europæiske Grand Prix på Nürburgring:

NavnTeamTidPnt.
1Fernando AlonsoRenault1:31:46,64810
2Nick HeidfeldWilliams+ 0:16,5678
3Rubens BarrichelloFerrari+ 0:18,5496
4David CoulthardRed Bull+ 0:31,5885
5Michael SchumacherFerrari+ 0:50,4454
6Giancarlo FisichellaRenault+ 0:51,9323
7Juan Pablo MontoyaMcLaren+ 0:58,1732
8Jarno TrulliToyota+ 1:11,0911
9Vitantonio LiuzziRed Bull+ 1:11,529
10Jenson ButtonBAR+ 1:35,786
11Kimi RäikkönenMcLaren- 1 omg.
12Takuma SatoBAR- 1 omg.
13Jacques VilleneuveSauber- 1 omg.
14Felipe MassaSauber- 1 omg.
15Tiago MonteiroJordan- 1 omg.
16Narain KarthikeyanJordan- 1 omg.
17Christijan AlbersMinardi- 2 omg.
18Patrick FriesacherMinardi- 3 omg.
19Ralf SchumacherToyotaDNF -26 omg.
20Mark WebberWilliamsDNF -60 omg.
Benji

Læs mere om:
  • 29/05/05 - Nürburgring - Formel 1 - FIA F1
  •