Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Lån & Spar Bank Racing melder sig DM-klar

F1800 
26/05/05 

Med tre kørere, to nye sponsorer og en svensk gæstekører stiller Lån & Spar Bank Racing til sæsonens første DM-afdelinger på den kuperede Ring Djursland.
 

Lucas Oil inc. er et helt ny mærke indenfor smøreolie i Danmark, men Lucas Oil har stolte traditioner indenfor motorsport i England. Netop på den baggrund er teamet stolt af samarbejdet med de uformelle og entusiastiske englændere, der ved, hvad der skal til i motorsport.


Lån & Spar Bank Racing får i kampen om Danmarksmesterskabet opbakning fra to nye sponsorer: Lucas Oil og Bilbasen.
(Foto: www.lsb.dk)

Samtidig er samarbejdet med Bilmarkedet nu også udvidet med Bilbasen. Ikke mindst teamets evne til at skabe opmærksomhed og arrangere spændende events har tiltrukket Danmarks største bilbase.
"At have så prominente virksomheder som Bilmarkedet og Bilbasen som samarbejdspartnere er en anerkendelse, som vi også ved forpligter", forklarer Flemming Schleimann, der også har lidt forbrugeroplysning om teamets kørere - og om hvordan man kender forskel på deres biler.

Kim Humborstad - har nummer 61 på bilen og blå spejle og styrtbøjle - er en topmotiveret nordmand og klar til at tage kampen op igen i år. Han var hurtigst på testdagen på Ring Djursland og glæder sig meget til at få hjulene på dansk asfalt igen. Kim viste sidste år ved flere lejligheder, at han kan være med helt fremme.

Mark Kamstrup - har nummer 51 og gule spejle og gul styrtbøjle - er teamets benjamin. Han har fået sin nye motor lavet færdig og har derfor ikke testet så meget. Men han brænder for at komme ud og vise, hvad han duer til.

Ronnie Bodekær - med nummer 69 på bilen og rød styrtbøjle og røde spejle - er teamets rookie. Han er kommet sig oven på den store skuffelse ved Padborg Open, hvor motoren gav op i første tidtagning, og han måtte lide den tort at skulle se de andre i klassen køre om FF Season Opening Trophy. Med ny motor i bilen og en tredjehurtigste tid i bagagen fra Djurslandtesten er han mere end klar til at komme i gang for alvor. Som et plaster på såret var Ronnie så heldig at han vandt den testdag, der på Padborg blev trukket lod om blandt de startende i Formel 1800.

"Ja, vi må da håbe, at heldet bliver ved med at forfølge den tidligere rallykører, når det nu går løs." siger Flemming Schleimann, der med et smil forsætter: "Det bliver rigtig godt at få samlet hele teamet igen, for sidst var der lidt langt til nogle af reservedelene". Her hentyder han til at teamets lastbil og trailer var i Finland med Mats Franer og David Olsson for at deltage i det svenske og nordeuropæiske mesterskab samme weekend, som der blev kørt på Padborg Park.

Og netop David Olsson får også i denne weekend på Ring Djursland back-up at teamet. David har nummer 28 på bilen, der som overraskelse efter sigende skulle dukke op i en flot lakering.

Lån & Spar Bank Racing


Læs mere om:
  • 29/05/05 - Ring Djursland - F1800 - DM
  •