Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Dantherm Rally - Midtvejsrapport

DM Rally 
21/05/05 

Kristian Poulsen i komfortabel føring
Efter at seks af de i alt elleve hastighedsprøver ved Dantherm Rally er blevet kørt i Skive og omegn er det ikke uventet Kristian Poulsen, Padborg, der har lagt sig i front af løbet.
 

I sin Toyota Corolla WRC har han sammenlagt brugt 29.42, og det er godt et minut bedre end det, de nærmeste konkurrenter har kunnet præsentere.

Men Kristian Poulsen tilsyneladende er forsvundet fra feltet, er der tæt kamp om de næste pladser. Meget tæt kamp. Indenfor blot syv sekunder finder man de tre næste kørere i Dantherm Rally, og her ser det ud til, at den regerende Danmarksmester, Ib Kragh, Juelsminde, for første gang i år får klø - om end marginalt.

Ib Kragh ligger således på en sammenlagt fjerdeplads i tiden 30.50, og han er således overgået af både Karl Åge Jensen, Rødkjærsbro, og Morten Karl, Svenstrup.


Danmarksmesteren Ib Kragh er på fjerdepladsen.
(Foto: Morten Alstrup)

Der resterer endnu fem hastighedsprøver af Dantherm Rallyet, hvor den sidste hastighedsprøver starter på Skive Kaserne klokken 17.52.

Stillingen i Dantherm Rally
efter seks hastighedsprøver

1. Kristian Poulsen Padborg Toyota Corolla WRC 29.42
2. Karl-Åge Jensen Rødkjærsbro Subaru Impreza STI 30.43
3. Morten Karl Svenstrup Mitsubishi Lancer Evo 8 30.45
4. Ib Kragh Juelsminde Renault Megane 30.50
5. Jørgen Pilgaard Ryomgaard Peugeot 106 Maxi 31.18
6. Martin Johansen Kolding Opel Corsa Super 1600 31.35
7. Martin Knudsen Haslev Peugeot 106 Maxi 31.45
8. Jørgen Vej Ringkøbing Opel Astra 31.47
9. Kaj Jacobsen Ans Mitsubishi Lancer Evo VII 31.49
10. Kaj Petersen Højslev VW Golf G60 31.53

Morten Alstrup


Læs alt om Dantherm Rally 2005
Læs mere om:
  • 21/05/05 - Viborg - DM Rally
  •