Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Ryst posen!

Saxo Cup 
18/05/05 

Efter OK Saxo Cuppens første fire løb er der tre numre der hver gang har givet banko. Det er de samme tre numre der kommer i forskellige rækkefølge, og man fristes til at sige: - ryst posen!
 

Numrene tilhører #1 Tommy Nygaard, (1/2004). #30 Dan Birkelev (10/2004) og #66 Claus Christensen (11/2004), og specielt de tre har i sæsonens første fire løb kæmpet hårdt om de tre podiepladser. De har fordelt pladserne pænt mellem sig, således at alle har prøvet udsigten fra de enkelte trin. Men ved Pinseløbet på Padborg Park var det Claus Christensen der var så godt kørende, at han snuppede 2 x poleposition og 2 x sejr. Nu venter vi spændt på, hvem der kommer og ryster posen, så nye brikker kan bryde denne dominans. Flere gode brikker på vej.

Løb 1:
Løbene på Padborg Park var et par af de rigtig gode og spændende Saxo-race med gode dueller overalt i feltet. Tommy Nygaard er stadig godt kørende. Fra startplads fire - og efter lidt kamp med Christian Jakobsen i indersporet, kom Tommy op i den førende Claus Christensens bagkofanger og indledte en sand jagt på Claus og hans sorte Saxo.

Det blev 10 spændende omgange, hvor alt blev prøvet, og selv om Tommy Nygaard kørte hurtigste omgang og samtidig slog banerekorden, stod Claus Christensen for presset og kørte sejren hjem.

Christian Jakobsen måtte trække sig med en defekt trækaksel og kampen om de næste pladser kom til at stå mellem Dan Birkelev, Kenneth Jakobsen, Dennis Bannergaard m.f. Dan Birkelev fik lidt luft på tredjepladsen, men bagfra kom Mike Mathiesen op og blandede sig mellem efterfølgerne. Det gik godt indtil Mike fik problemer med bremserne og i stedet blev kastebolt i den hårde duel.
Løbet viste, at Christian Jakobsen kan blive en af de nye brikker, der kan bryde podie-dominansen.


De tre kørere der p.t. præger OK Saxo Cuppens sejrspodiet: Tommy Nygaard (tv), Claus Christensen og Dan Birkelev (th).
(Foto: Saxo Cup)

Løb 1 resultat:
1 Claus Christensen, Århus, 11.59,020.
2 Tommy Nygaard, Ikast, 11.59,435.
3 Dan Birkelev, Herlev, 12.04,851.
4 Kenneth Jakobsen, Roskilde, 12.13,273.
5 Dennis Bannergaard, Græsted. 12.14,178.
6 Thomas Wulff, Valby, 12.15,043.

Hurtigste omgang kørt af Tommy Nygaard, 69,950 sek. = ny banerekord.

Løb 2:
Denne gang startede Tommy Nygaard fra andenpladsen og gennem de første sving blev det til en meget tæt kamp mellem ham og Claus Christensen. Dan Birkelev fulgte igen med på tredjepladsen og bag ham var Peter Johannesen kommet godt op fra en startplads som nummer otte.


Tæt kamp mellem de forreste i OK Saxo Cuppens fjerde løb, hvor Claus Christensen (66) holder førstepladsen foran Tommy Nygaard (1) og Dan Birkelev.
(Foto: Saxo Cup)

Men endnu en gang kom Mike Mathiesen op bagfra, og Peter Johannesen fik travlt med at forsvare sin fjerdeplads mod den meget mere erfarne Mike. Med besvær kom Mike forbi, og til gengæld fik Peter den endnu mere erfarne Jørn Vestergaard i bakspejlet. Selv om Peter holdt Jørn Vestergaard bag sig til mål, kan man nu se, at Jørn Vestergaard (2/2004) efter lidt indkøringsvanskeligheder er på vej til sine vante placeringer blandt de forreste.

Selv om Tommy Nygaard igen kørte hurtigste omgang, opgav han jagten på den sejrende Claus Christensen, mens Dan Birkelev hyggede sig på tredjepladsen. Og dermed faldt brikkerne igen på samme sted.

På tiendepladsen imponerede Nick Reimersøe på bare 17 år igen. Efter at have tyvstartet i løb 3 arbejdede han sig her i sit fjerde Saxo-løb op fra startplads 16.

Løb 2 resultat:
1 Claus Christensen, Århus, 12.00.983.
2 Tommy Nygaard, Ikast, 12.03,233.
3 Dan Birkelev, Herlev, 12.07,388.
4 Mike Mathiesen, Varde, 12.14,529.
5 Peter Johannesen, Slagelse, 12.15,420.
6 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 12.15,958

Hurtigste omgang kørt af Tommy Nygaard, 70,089 sek.

OK Saxo Cup 2005 slutstillingen efter 4/18:
(to dårligste ikke fratrukket).
1 Tommy Nygaard 109.
2 Claus Christensen 107.
3 Dan Birkelev 98.
4 Kenneth Jakobsen 74.
5 Thomas Wulff 66.
6 Mike Mathiesen 46.


Læs mere om:
  • 15/05/05 - Padborg Park - Saxo Cup
  •