Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Dramatisk Super Pole

Danish
Touringcar
Challenge 

15/05/05 

Team Den Blå Avis heldig og uheldig i kampen mod stopuret
Dagens Super Pole på Padborg Park er én, som Team Den Blå Avis sent vil glemme. Alle teamets tre Toyota Corollaer havde kvalificeret sig til kampen mod stopuret, men én efter én løb de ind i problemer.
 

René Rasmussen, Frederikssund, havde i går kvalificeret sig med syvendebedste tid, men da privatkøreren skulle igennem chikanen på sin flyvende omgang, ramte han curben i chikanen og spandt af banen, hvorved han mistede enhver mulighed for bare at sætte en nogenlunde respektabel tid.

Endnu værre gik det for Jan Magnussen, England. Han nåede end ikke at starte på sin flyvende omgang, før mekanikken gjorde knuder. På vej ned ad langsiden begyndte bilen med nummer 23 pludseligt at køre langsomt, og det, som mange tilskuere måske troede var en finte, viste sig at være en teknisk defekt, for motoren stoppede kort og godt.

Alligevel kunne Team Den Blå Avis juble efter Super Pole. Det lykkedes nemlig teamets tredje kører, Henrik Lundgaard, Hedensted, at sætte den bedste tid. Men heller ikke for ham, var omgangen fejlfri.

"Jeg missede faktisk et gearskifte, og hvis jeg ikke havde gjort det, så kunne jeg sikkert have kørt to-tre tiendedele hurtigere," sagde sidste års sølvvinder, der klokken halv fire starter forrest med Casper Elgaard, Århus, ved sin side.

Heller ikke Michel Nykjær, Tappernøje, fik det optimale udbytte af sin hurtige omgang. Først satte han et hjulpar udenfor asfalten i udgangen af Audi-kurven, og da han efterfølgende satte tre tiendedele til i banens anden og midterste sektion, måtte han tage til takke med blot femtebedste tid.

Hurtigste privatkører i Super Pole blev Martin Pedersen, Køge, der skal starte pre-finalen fra syvendebedste startposition lige ved siden af David Falch, Køge, som også leverede en god Super Pole-indsats.


Se også:
Tiderne fra Super Pole
Læs mere om:
  • 15/05/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •