Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Yokohama Cup 1601-2000cc

God debut for Anders

Yokohama Cup
1601-2000cc 

03/05/05 
Yokohama

- i Gruppe N 2000 klassen
Efter at have trænet flittigt op til sæsonstarten til Åbningsløbet på Jyllands-Ringen her i weekenden, så fik Anders Christensen en god debut i den store Yokohama Cup klasse - Gruppe N 2000.
 

Weekenden igennem kunne han placere sig midt i det 24 biler store felt, i den Peugeot 307 EPO II som han har indkøbt til denne sæson af Team VM Zinc Umicore.
Lørdagens frie træning sluttede med 12. bedste tid, cirka 2 sekunder fra de førende kørere, men det blev der halet grundigt ind på i de to tidtagninger, hvor Anders Christensen begge gange sluttede på 8. pladsen, ligesom tidsforskellen til de hurtigste kørere i klassen var blevet halveret.


(Foto: Motorsporten.dk)

Anders måtte dog allerede i det første af løbene sande at en ting er at sætte en god tid og en anden ting er at vinde placeringer i løbene, og han måtte faktisk afgive et par pladser i det første løb, som han sluttede på 10. pladsen, hvilket indbragte ham 11 point til mesterskabet.
Igen i det andet løb måtte Anders afgive pladser, og det blev her til en 16. plads og yderligere 5 point.
De 16 point som Anders scorede her i weekenden, placerer ham på 11. pladsen i mesterskabet, hvor de to næste afdelinger køres om to uger på Padborg Park.

Generelt var Anders Christensen da også tilfreds med resultaterne i hans første løb med Peogeot 307 raceren:
"Det gik godt i både tidtagning samt første heat, men i andet heat var der nogle der snurrede rundt lige foran mig, og det kostede en del tid samt et par placeringer - generelt var det en positiv debut. For at forberede os yderligere til det næste løb, så tager vi på onsdag til Padborg Park og tester sammen med Peugeot Sport." - slutter Anders Christensen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 01/05/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 2000
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     



    ASETEK SIMSPORTS