Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tom K i duel med Hakkinen

DTM 
15/04/05 

DTMTom Kristensen nævnes blandt de allerstørste favoritter, når dette års DTM-mesterskab ruller i gang på Hockenheim-banen fredag den 17. april. Blandt de værste konkurrenter er imidlertid ingen ringere end den dobbelte Formel 1-verdensmester Mika Hakkinen, der gør et overraskende comeback.
 

Netop Kristensen og Hakkinen var for tyve år siden to af de største motorsports-talenter i Skandinavien, hvilket gav adskillige herrefights i gokartklasserne. Dengang vandt Tom K det nordiske mesterskab foran finnen, inden deres veje skiltes, og talenterne foldede sig ud som mestre i henholdsvis Formel 1 og på Le Mans.

På søndag kan de to duellanter fortsætte deres interne rivalisering, når Hockenheim-banen syd for Frankfurt lægger asfalt til årets første møde i DTM, Deutsche Tourenwagen Masters. Kristensen stiller sædvanen tro op for Audi, mens Hakkinen fortsætter karrieren for samme mærke, der gav ham to F1-titler, nemlig Mercedes.

Der er nu ikke meget standardbil i Kristensens Audi. Det otte-cylindrede fartuhyre har 460 hestekræfter og har kostet lige så meget at bygge som det tyske mærkes succesrige Le Mans-racer.

"DTM er Audis primære satsning i år, så derfor er alle ressourcer lagt i at bygge en bil, der kan holde konkurrenterne fra Mercedes og Opel bag sig. Her kort tid før debutløbet aner vi ikke, hvordan vi står i forhold til konkurrenterne, for i de officielle tests har ingen af mærkerne ønsket at vise deres fulde potentiale. Jeg tror dog på, at Audi har bygget endnu en vinder, og i så fald er min klare ambition at vinde mesterskabet," siger Tom Kristensen, der trods sin optimisme har masser af respekt for konkurrenterne.

"Sidste år debuterede jeg med at blive samlet nummer fire, og med den ekstra erfaring, jeg fik kørt ind, bør jeg nå højere i år. Men min teamkollega Mattias Ekström, der vandt mesterskabet i 2004, bliver en svær modstander, og så er der hele den rutinerede Mercedes-stab med eks-Formel 1-verdensmesteren Mika Hakkinen i spidsen. Hvis Mika efter et par sabbat-år har den rette motivation, bliver han en farlig outsider. Ellers har Mercedes den tidligere mester Bernd Schneider, den unge Gary Paffett og endnu en tidligere Formel 1-kører, Jean Alesi, som potentielle vindere," vurderer Tom Kristensen.

Løbet på Hockenheim er det første i en serie på 11, der fører DTM til fjerne egne som Holland, Tyrkiet, Belgien, Frankrig og Tjekkiet. Dermed er der udsigt til, at DTM kan fortsætte sin ekspansion som den mest populære serie for standardvogne i Europa. I 2004 så i gennemsnit 70.000 tilskuere de meget tætte og publikumsvenlige løb.

Alle afdelinger kan i Danmark følges via TV3 og Viasat.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 17/04/05 - Hockenheim - DTM
  •