Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ferrari Teamets første indtryk efter dagens kvalifikation

Formel 1 
02/04/05 

Den første halvdel af kvalifikationen er kørt og her bringer vi, de første reaktioner efter dagens kvalifikationsrunde med Teamets egne ord.
 

Jean Todt:
"Dette var en særdeles tæt kvalificeringsrunde, hvor der blev kæmpet til sidste mand. I betragtning af at det var vores første løb med den nye F2005 model, så må man sige at det gik rigtigt godt. Michael kørte en fremragende omgang, hvilket betyder at han vil blive den tredje sidste på banen i morgen, hvilket bør være en fordel for os. Rubens har ikke haft det let, han har næsten ingen omgange fået indtil nu, men på trods af det så gjorde han det alligevel udmærket, og har stadigvæk muligheden for et godt løb i morgen. Vi ved at det bliver et særdeles hårdt løb, hvor de høje temperaturer vil få en meget stor indflydelse på resultatet. Vi ved at dækvalget bliver særdeles kritisk, så det bliver spændende og se hvem der vælger rigtigt."


Pas nu på de nye Bridgestone Michael!
(Foto: Bridgestone)

Michael Schumacher:
"Det ville være helt fair og sige at Malaysia gav os et mindre chok, og jeg må takke Teamet for den store indsats som de har ydet, for at fremskynde færdiggørelsen af den nye bil. Det var af stor betydning, at have den her i Bahrain, på grund af de nye motorregler, og man må sige at det har betalt sig, da vi nu er tilbage iblandt de tre første, afstanden til de to første, er minimal. Både Bridgestones og vores eget hårde arbejde bærer nu frugt. Indtil nu har vi været håbløst bagefter i kvalificeringen denne sæson og så lidt bedre i selve løbene. Men nu er vi nogenlunde i kvalen og selve løbet tegner godt for os."


Schumacher var godt tilfreds med teamets indsats
(Foto: Bridgestone)

Rubens Barrichello:
Min kvalificering var bare et stort gætteri, taget i betragtning af at jeg kun har kørt en håndfuld omgange hernede. Jeg lavede en stor fejl i det første sving, og låste mit forhjul under nedbremsningen, banen virker en hel dels anderledes i forhold til sidste år. Men alt taget i betragtning så kan jeg kun være tilfreds. I morgen bliver det et langt og særdeles hårdt løb, men jeg er overbevist om, at jeg vil opnå et godt resultat."


Rubens havde en hård dag på jobbet
(Foto: Bridgestone)

Ross Brawn:
"Det har været en fornuftig dag for os. Jeg mener at Rubens har udført et fantastisk stykke arbejde, når man tager i betragtning at det faktisk kun var hans anden rigtige omgang i bilen denne weekend, og han skulle uden tvivl være i stand til at opnå et bedre resultat i morgen. Michaels indsats var ligeledes formidabel og vil helt sikkert gøre det muligt for os, at kæmpe om placeringerne i selve løbet. Hver omgang vi har kørt med den nye bil, har lært os noget nyt, og sammen med Bridgestones store indsats, er vi helt sikkert på rette spor igen."

K.D.

Læs mere om:
  • 03/04/05 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1
  •