Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bahrains GP - Teams preview - top 5

Formel 1 
01/04/05 

Endnu en ny udfordring venter. Det bliver med næsten lignende forhold som i Malaysia, dog mere tørt, og med sandet som en trussel mod dækkene.
 

Teamene har været hjemme og evaluere data og resultater fra Malaysia, og testteamene har været i Frankrig og Spanien for at bygge videre på udviklingen. Vi er i år i en situation på nuværende tidspunkt, at to af de fem teams aldrig før har været i top 5. Godt for spændingen og underholdningen, men kan det holde? Toyota og Red Bull er med fremme hvor det er sjovt at være. Men nu begynder kortene at blive blandet på en ny måde. Flere kørere kører først nu deres andet løb med samme motor, mens andre får en ny motor, evt. med nogle små ændringer til det bedre.

Renault:
Renault kørerne har hidtil haft biler der har været let kørte, og det forventer de at de bliver ved med at være. Kørernes største bekymring i Bahrain bliver køling, især til bremserne. Ligesom man godt kunne tænke sig et andet flow på banen. Ellers betragter de baneforløbet lidt som det i Malaysia. Bilerne klarede dog opgaven flot. Kørerne ser også meget på hvordan konkurrenterne får udviklet deres biler. Konkurrencen er anderledes i år. Hele teamet er især opmærksomme på McLaren der faktisk ligger og lurer efter deres mening. Så snart McLaren får styr på bilerne, er de alvorlig trussel, mener de hos Renault. Den nye Ferrari ved man af gode grunde endnu ikke hvad står for. Testteamet har været på Paul Ricard og afprøvet nye ting. Og måske er der lidt ændringer på bilen i forhold til aerodynamik og et lidt andet setup.

Toyota:
Ingen hos Toyota kan endnu sige om det lykkedes at opnå et nyt topresultat som i Malaysia, men man arbejder ihærdigt på at gentage det. Et så godt resultat får armene op, men man ved også at de hurtigt kan komme ned igen. Både Trulli og R. Schumacher er glad for den meget forbedrede præstation, og begge har testet i forberedelserne ti Bahrains GP. R. Schumacher dog godt nok inden man kørte i Malaysia. Kun uheld forhindrede R. Schumacher i at placere sig bedre i Malaysia end tilfældet var. Mike Gascoyne er som de fleste andre mest bekymret for omgivelserne i Bahrain. Med ørkenen som nabo, er der stor risiko for sand på banen, med de ulemper der følger med det. Dækslid og køling er de primære områder som teamet arbejder med i disse dage i forberedelserne.

Red Bull:
David Coulthard ser banen som en stor udfordring i og med, at de adskillige hårde nedbremsninger kan koste tid, eller man kan vinde tid der. Hans umiddelbare største bekymring er dækkene. Ikke alene pga. det generelle dækslid, men også pga. nedbremsningerne og især sandet. Ingen aner hvor meget sand der vil være eller komme på banen, og sand har det med at slibe og slide - også på dæk. Klien er ikke så bange for dæksliddet. Han er mere fokuseret på at finde så god en balance i bilen som muligt. Begge kørere synes dog at det er god, men udfordrende bane at køre på. Teamet har ikke testet ret meget efter sæsonen er gået i gang, men har et testprogram klar når man vender hjem til Europa efter de tre fjerne løb. Teamet er til dette GP klar over besværlighederne som sandet kan gi', især det fine af slagsen. Man prøver i øjeblikket simulationer med meget finmaskede filtre, for at se effekten af disse. Cosworth bliver skiftet denne gang, dér har ikke været nogen problemer hidtil. Alt i alt en god stemning hos Red Bull, der håber på at succesen forsætter.

Ferrari:
Ferrari hænger på i top fem med deres gamle bil. Men nu vil det skifte - håber i hvert fald Ferrari. Mange har været fokuseret på hvordan Ferrari ville klare sig i år. Nu er al fokus hvordan Ferrari vil klare sig med den nye bil som alle efterhånden ved, får debut i Bahrain. Efter diverse udtalelser fra de to kørere at dømme, så er den nye F2005 bedre på stort set alle punkter. Dog må man sige, at den endnu ikke er fuldt ud gennemprøvet. Men det vil vise sig. Første gang er i den kommende weekend. Udover de sidste og afgørende tests med bilen, har Ferrari ofret meget tid på forberedelserne til Bahrains GP. Udfra erfaringerne fra sidste års GP, så vil man sætte gitre og filtre på bilen flere steder. Således siger Ferrari at kølerne dækkes af et temmelig tæt gitter på bagsiden, da det har vist sig at bagdækkene slår sten og skidt fra banen op på kølerne. Problemet er ifølge Ferrari kun i Bahrains GP. Banen ligger som bekendt midt i ørkenen. Shell og Ferrari arbejder videre med diverse olier. Shell vil ikke bekræfte det, men Ferrari siger at man arbejder med en variant af samme olie som man anvendte i Malaysia. En variant der i endnu højere grad er udviklet i to retninger, nemlig høje temperaturer og belastning. Belastning især med tanke på det kommende GP på Imola. Kørerne har som tidligere nævnt store forventninger til den nye bil. Hvad den står for, får vi at se første gang på søndag. Dvs. at Ferrari kommer med ny bil og ny motor, da de gamle nu er to GP'er gamle og må skiftes. Sidste store spørgsmål er dækkene. Ferrari og Bridgestone arbejder tættere sammen en nogensinde for at være på højde med Michelin.

Williams:
Williams er kommet rimelig fra start i år, men er pga. et par udgåede biler, på en delt fjerdeplads med Ferrari. Heidfeld skal køre med samme motor som sidst, hvorimod Webber må skifte sin. Det får indflydelse på strategien for de to kørere. Nick Heidfeld og Antonio Pizzonia har været på Circuit de Catalunya for at teste nye aerodynamiske dele. Og ligesom sidste år vil der være specielle filtre til indsugningen til motor osv. da det fine sandstøv kan finde vej ind de mindste steder. Alt i alt er teamet tilfreds med forløbet hidtil. Motorerne holder, der er god fart i bilerne, og kørerne har vist at de vil være med helt fremme. Nu skal man bare have begge biler i mål hver gang. Men det er en helt anden sag. Bare spørg M. Schumacher og Fisichella hvad de har begået mod Williams bilerne.

Dons

Læs mere om:
  • 03/04/05 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1
  •