Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Montoya erstattes af Pedro de la Rosa

Formel 1 
31/03/05 

Skaden er for alvorlig til at starte i Bahrain
McLaren-Mercedes bliver nødsaget til at udskifte Juan Pablo Montoya med spanske Pedro de la Rosa. Det var ellers forsøgt at køre østrigeren Alexander Wurz i stilling til opgaven, men af flere årsager - blandt andet at østrigeren er for stor til cockpittet, gør at den spanske kører får tjansen.
 

Den berømte skade skete under en træning på tennisbanen i Madrid, og efter at colombianeren har været scannet og undersøgt at lægestaben hos McLaren, er det blevet besluttet at han må holde en pause for at få helet skaden i venstre skulder. "Jeg er selvfølgelig skuffet over ikke at være i stand til at køre den kommende weekend. Men at køre en Formel 1-racer er hårdt arbejde, og det vil være umuligt for mig at gøre det med min skade, og selvom det er svært må vi følge rådet som er givet af lægerne," siger Montoya.

På den anden side ser Pedro de la Rosa frem til at køre sit første Grand Prix siden han kørte for Jaguar i 2002. "Først vil jeg ønske at Juan Pablo kommer sig hurtigt. Som en af testkørerne for McLaren, er det en udvidelse af mine forpligtelser på banen. Jeg ser frem til udfordringen i Bahrain og vil gøre mit bedste," siger han. Det bedste resultat er en 5. plads i det canadiske Grand Prix i 2001 - også for Jaguar.


De la Rosa bliver stand-in for Montoya i Bahrain
(Foto: McLaren)

Wurz kommer dog også i aktion i Bahrain, da han overtager opgaven som testkører om fredagen - det bliver også hans første kørsel i McLaren MP4-20'eren. Teamet håber og forventer at Montoya er tilbage igen i sit vante sæde til løbet på Imola.

Benji

Læs mere om:
  • 03/04/05 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1
  •