Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Onsdagens frie træning på Sebring

ALMS 
17/03/05 

American Le Mans SeriesOnsdagens frie træning på Sebring blev en oplevelse set med danske øjne, og heldigvis en postiv af slagsen, for Audi'en med nummer 1 var hurtigste bil onsdag.
 

ADT Champion Racing Audi R8'eren med nummer 1, kørt af JJ Lehto, Marco Werner og Tom Kristensen, satte tiden 1.49.723, hvilket i øvrigt var dagens eneste tid under 1:50. Holdkammeraterne i Champion teamet kørte 1.50.055, hvilket placerede dem som dagens næst hurtigste bil.

Efter dagens træning sagde Marco Werner: at banen fortsat er uhyggelig glat, og faktisk dårligere end under den officielletestdag, men han tror på at tiderne blev omkring 2 sekunder hurtigere under torsdagens kvalifikation.

The best of the rest var Dyson Racing Team's to Lola B01/60 AER, hvor bilen med Chris Dyson og Guy Smith satte tiden 1.50.385, hvilket bestem er en rigtig god tid.

Hvis vi et øjeblik kigger på de andre i LMP1 klassen så ser det noget sløjt ud, for både Autocon Motorsports (Riley & Scott) og Rollcentre Racing (Dallara Nissan) køre 1.58 tider hvilket er langt fra godt nok til LMP1 klassen, så hos disse teams skal der absolut arbejdes hårdt på at finde noget fart til torsdagens kvalifikation.

LMP2 klassen overraskede mig positivt under torsdags træningen da Telesis Intersport Racing med deres nye Lola B05/40 AER som var hurtigst i klassen med tiden 1.51.752, og kan de holde det pace så får de andre LMP2 biler virkeligt noget at se til, for den hastighed er ikke set tidligere i den klasse, så det er absolut en overraskelse på den positive konto.

Næst hurtigst i LMP2 klassen var Miracle Motorsports og deres Courage C65 AER med tiden 1.54.669, og ser vi her isoleret på de to tider, er der nærmest lysår imellem dem, spørgsmålet er så bare om den nye Lola B05/40 AER kan holde dampen oppe over distancen?

GT1 byder igen på en positiv Dansk overraskelse idet Corvette Racing og deres nye Corvette C6.R, med Oliver Gavin, Olivier Beretta og Jan Magnussen viser vejen i klassen med tiden 1.57.347, der var dagens hurtigste i klassen. Søster bilen kørte 1.57.686. her ville de fleste så tro at de to gule biler er i en klasse for sig selv, men sådan er det ikke. ACEMCO Motorsports med deres Saleen S7-R fortsatte de gode takter fra den officielle ALS testdag, og kørte onsdag i tiden 1.57.881.

Derimod skuffer det nye Aston Martin Racing team fælt ved at køre 1.58 tider, så de skal lige finde omkring et sekund i den bil hen over natten.

Men taler vi her om at falde igennem så får Maserati Corse en sværen første plads. Maserati MC12'eren kan bare slet ikke matche de tider der køres i GT1 klassen. Deres hurtigste tid var 2.00.381, så selvom bilen ser godt ud, også når den køre, så skal der findes hele 3 sekunder hvis de vil op og matche de hurtigste.

GT2 klassen blev ikke overraskende domineret af Porsche, og dagen hurtigste kom fra Petersen / White Lightning, kørt af Patrick Long, Jorg Bergmeister og Lucas Luhr, deres bedste tid var 2.04.960. Overraskende for de fleste inkl. Mig var det at se Panoz Motor Sports og deres Panoz Esperante GTLM som dagens næst hurtigste bil, med tiden 2.05.047. den anden Panoz Esperante GTLM kørte 2.06.479 og var med den tid dagens 5. hurtigste GT2 bil.

BAM teamet med bl.a. Martin Jensen har lidt flere problemer med at få fart i deres Porsche 911 GT3-RSR. Deres bedste tid var 2.07.916, så de skal lige ud og finde 2½ sekund, hvis de vil være med helt fremme.

Den nye dreng i klassen Spyker C-8, Spyder GT2 R har bestemt ikke fundet speeden endnu. Deres hurtigste tid var 2.11.840, så de mangler noget for at komme op i nærheden af tider der kan bruges til noget fornuftigt.

Nu kigger vi frem imod kvalifikationen senere på dagen, for her kommer vi for første gang til at se om nogen i feltet har sandbagget, eller om der nogle biler der indeholder mere end de har vist?

Vejgaard

Læs mere om:
  • 19/03/05 - Sebring - ALMS
  •