Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Rallyfans i Sverige

WRC 
01/03/05 

World Rally ChampionshipHer et par uger efter hjemkomsten fra det svenske, må det være på sin plads med en kort beretning fra turen. Fra Rallysupport deltog Henrik og Jens Åge, der havde allieret sig med Ulrik Hejl og Christian fra henholdsvis Ringe og Sønderborg som rejsekammerater.
 

Vi fire havde en rigtig god tur i autocamperen, hvor vi udover nogle hyggelige stunder med god mad, fik overværet i alt 7 prøver + 1 service, hvilket må siges at være tæt på optimalt i et VM-rally.
Jeg havde ikke prøvet at rejse i en autocamper før, men jeg må sige at der er utrolig mange fordele ved denne rejseform, bl.a. mindre stress - vi er tidligt fremme ved prøverne, aftenhygge med mange andre tilskuere, og det faktum, at man kan have alt med sig i bilen, så måltider kan indtages når man har tid og lyst. Nogle af vores finske kollegaer havde gjort lidt ekstra ud af at føle sig hjemme, idet de havde medbragt en ovn til en sauna + en skorsten og et telt. Sammen med masser af hjemmebrændt sprit, havde de ingen problemer med at holde varmen i 10 graders frost eller mere!

Mange havde frygtet underlaget på prøverne, og for kørerne har det sikkert også skabt pæne udfordringer, da det mange steder var en kombination af frosset grus, is og sne. De sædvanlige banker af sne var der heller ikke. For os tilskuere blev det dog særdeles underholdende, for der blev vist både bred og hurtig kørsel. At feltet samtidig bestod af 27 WRC-teams (vist nok rekord i Sverige) gjorde bestemt heller ikke oplevelsen mindre. De svenske arrangører havde også gjort lidt ekstra for os fans i form af storskærm på serviceområdet, hvor man kunne følge visse prøver live, og desuden var der også live-dækning via radio. Dermed er det langt lettere at følge med i løbet, noget der ellers kan være svært som rallystilskuer. Der var der også en rigtig hyggelig stemning ude på prøverne - så gør det ikke så meget at vejret er koldt!


(Foto: RallySupport.dk)

Petter Solberg kørte et suverænt løb, og selv om han til tider var presset fra Grönholm og Loeb, var det ham der holdt hovedet koldt og kørte både stabilt og hurtigt uden at lave fejl.
Belønningen i form af sejren var da også til at tage og føle på, især når de nærmeste konkurrenter ikke "ville" fuldføre. På vej ud fra (vores) den sidste prøve kunne vi også ved selvsyn konstatere at Loeb havde store motorproblemer, da både ham og codriver Elena stod med hovedet begravet i motorrummet, uden dog at have held til at trylle den til live igen.


(Foto: RallySupport.dk)

Den største udfordring vi havde i vores team, var nok hjemturen fra Hagfors. Med sne og spejlglatte og veje tog det lidt ekstra tid, men hellere køre forsigtigt end ende i grøften!

Tak til Ulrik og Christian for et godt kammeratskab på turen - det må vi gøre om en anden gang.

RallySupport.dk
Henrik Bülow Andersen


Læs mere om:
  • 13/02/05 - Sverige - WRC
  •