Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Jubilæumsudstillingen en success

Diverse 
30/01/05 

Lørdag afholdt Fonden Ring Djursland Motorsport og DMKA 40 års jubilæumsudstilling, og den viste sig at være et stort tilløbsstykke med rigtig mange besøgende på Ring Djursland.
 

Flere hundrede mennesker lagde lørdag vejen forbi Ring Djursland, hvor der var udstillet racerbiler fra alle de forskellige klasser som kører indenfor dansk motorsport, samt yderligere nogle klasser fra jordbane racer og rally.


(Foto: Motorsporten.dk)

Men udover de udstillede racerbiler, så var der også sat meget stor fokus på DMKA's nye go kart afdeling med mange udstillede karts samt masser af informationsmateriale.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det var dog ikke kun de udstillede køretøjer der trak folk op til Ring Djursland her midt i vintertiden - der var dagen igennem taler og foredrag, noget som tryllebandt mange i timevis.
Klokken 13:00 bød Poul Holck, der var dagens konferencier velkommen, og herefter gik det slag i slag med taler, præsentation og informationer om de enkelte klasser, hvilket strakte sig helt frem til klokken 18:00 hvor udstillingen lukkede.

Direktør Arne Pedersen fra Amu-Djursland lagde ud med at fortælle om banens 40 årige historie, en historie er ikke kun rummer den form for motorsport som vi i dag forbinder Ring Djursland med. Banen var tidligere en af de bedste og mest spændende rallycross baner i nord europa.

Herefter kom turen til Ole Husum fra Fonden Ring Djursland Motorsport, der fortalte om fondens tilblivelse, samt dens mål og visioner for fremtiden.


Ole Husum
(Foto: Motorsporten.dk)

Som afslutning på den første runde af taler kom Bent Tilsted Rasmussen på podiet, for at fortælle om Ring Djurslands planer for den kommende sæson. 2005 kommer til at byde på flere forbedringer på Ring Djursland, med blandt andet ændret pitindkøsrel, større pitlane samt nye flagposter og mere autoværn.

Efter disse indleden taler, så startede klasserepræsentanterne på deres informationsrunde, og her blev følgende klasser præsenteret:

  • Special Saloon Car og Super Cup af Peter Clausen
  • Rally Cross af Thomas Thomsen og Michael Klessner
  • Formel Gloria af Erik Byrgesen
  • Syver Race Cup af Carsten Fruergaard
  • Formel 1800 samt Racerskoler.dk af Hans Jørgen Andersen
  • Go Kart af Knud Erik Udsen
  • Gruppe N / Yokohama Cup af Poul Erik Jensen
  • Saxo Cup af Jørn Verstergaard
  • Clio Cup af Bjørn Smedegaard laursen
  • DTC af Mike Leharth


Mike Legarth
(Foto: Motorsporten.dk)

Mange havde nok specielt set frem til sidst nævntes indlæg, da han udover at repræsentere DTC klassen, også er ældste søn af banens stifter Jens Christian Legarth.
Mike fortalte da også om sin opvækst på banen, om den tragiske ulykke der kostede hans far livet, samt om tiden herefter og op til i dag.

Efter alle klassepræsentationerne, var tiden komme til et af dagens højdepunkter, dagens gæstetaler.
Til at stå for dette hverv havde man allieret sig med en tredjedel af en af dansk motorsports mest kendte familer - Jacob 'Bette K' Kristensen.


Jacob 'Bette K' Kristensen
(Foto: Motorsporten.dk)

Jacob holdet et spændende, gribende og meget humoristisk indlæg om sit forhold til motorsport og Ring Djursland, hvor han fik fortalt om både egen, hans far Carl Erik 'Gammel K' Kristensen samt om storebror Tom Kristensen's lange motorsportskarriere.

Et andet af dagens højdepunkter var da Fonden Ring Djursland Motorsport skænkede en stor gave til DMKA's go kart afdeling - 2 helt nye go karts.
Disse kart skal bruges i forbindelse med træningen i Tirstrup, så alle får en mulighed for at prøve om go kart er noget for dem, uden at skulle ud og investere i en kart først.

Ligeledes blev der uddelt tre legater til personer som gennem årene har gjort en stor indsat for Ring Djursland, disse tre legater blev uddelt til: John Jensen, Bjørn Smedegaard Laursen samt Erik Glenvad.


Erik Glenvad og John Jensen
(Foto: Motorsporten.dk)

Dagen sluttede med overrækkelsen af klubmesterskabs pokaler til DMKA mesterne.

Bent Tilsted Rasmussen betegnede både dagen og selve udstillingen som en succes, og han var positivt overrasket over det meget store fremmøde fra publikums side.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 29/01/05 - Ring Djursland - Diverse
  •