Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Familien Thiim til 24 timers kartløb

Go Kart 
24/12/04 

Far og søn deltager ved legendarisk kartløb
Ved det traditionsrige 24 Stunden von Köln d. 22 - 23 januar vil Nicki (Kurt Thiims søn) og Kurt Thiim for første gang køre samtidig i samme løb. Og denne gang er det endda på samme hold.
 

"Vi går til start under navnet 'Thiim Team Tüv Rheinland' og vi skal køre mod 11 andre topteams. Og her er alt hvad der har rang og navn fra det meste af europa til stede, så løbet er utroligt prestigefyldt" fortæller Kurt Thiim fra Luxemburg.

"Vi har deltaget i dette løb en i en række år nu med vores mandskab fra eventfirmaet under samme navn, men har besluttet at ændre koncept hvilket ligger til grund for det nye teamnavn" slutter Kurt Thiim.

Løbet vises i uddrag hos flere tyske lokale tv stationer, samt følges af den tyske motorsports presse.


Nicki og Kurt Thiim på dansk grund. Denne gang er det dog karten de begge skal køre - og endda på samme hold.
(Foto: Team Thiim)

Hidtil har Thiim Team's bedste placering været en 3. plads, men dette regner Kurt dog ikke med at leve op til i år, da der er flere nye kørere i teamet. Derfor regner han ikke med at ende blandt de 5 første.

Og når man kigger ned over deltagerlisten, forstår man godt Kurt Thiims noget nedtonede forventninger. Blandt de modtandere som de to danskere skal op imod er bl.a. Timo Glock (Tyskland - Formel 1 for Jordan), ETCC-kørerne Frank Diefenbacher, Jörg Müller, Dirk Müller (alle Tyskland), Peter Kox og Duncan Huisman (begge fra Holland). Herudover har løbet også deltagelse af den tidligere Le Mans-vinder, Jan Lammers (Holland), DTM-stjernen Bernd Schneider (Tyskland) og EM-truckraceren, Ralf Druckenmüller (Tyskland).

Forud for dette event er der for Nicki Thiim´s vedkommende lavet aftaler med Kolding Gokart Center om ugentlige træninger. Her skal Nicki køre adskillige hundrede runder for at få trimmet den unge og ambitiøse kører til også at håndtere en udlejnings gokart, som jo ikke er at sammenligne med de racer-karts som Nicki Thiim kender fra de forrige år som gokart kører.

Ønsker man yderligere informationer om løbet kan dette findes på hjemmesiden for Karting Cologne.

Her kan man også følge med via online web-kameraer for både tidtagning og selve løbet.

Søren Riis

Læs mere om:
  • Kurt Thiim
  •