Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Hattrick og DM-bronze

DM Rally 
27/10/04 

- til Morten Karl efter imponerende sejr i Rally Odder Avis
Efter 250 kilometer rallykørsel og mere end 100 kilometer krævende specialprøver, kunne sidste års danske mester, Morten Karl i Mitsubishi Evolution 8, notere årets tredje sejr i træk og en velfortjent bronzemedalje i DM-rally serien.
 

Årets sjette og sidste afdeling af rallymesterskabet blev kørt lørdag den 23. oktober på regnvåde, snoede landeveje, i det kuperede terræn mellem Odder og Skanderborg.

Morten Karl og hans erfarne co-driver Leif Heick mødte til start med masser af selvtillid på kontoen efter en imponerende sejr i DM5 - Mitsubishi Rally Vestjylland.

Til trods for deltagelse af udenlandske kørere i såvel Subaru Imprezza og Hyundai WRC biler, skulle DM6 hurtigt vise sig at blive et slag mellem Morten Karl i Mitsubishi Evo 8 & rally veteranen Karl Åge Jensen i Subaru.

Det stod dog hurtigt klart for enhver, at Morten Karl var kommet til Odder for at hente årets tredje rally skalp på dansk jord og fjerne de skønhedspletter, der var sat på teamet, efter forårets uheld og afkørsler.

Mitsubishi sejr i ni ud af ti specialprøver
Efter at have følt konkurrenterne lidt på tænderne på første specialprøve, som Karl Åge Jensen vandt, satte Morten Karl sig fuldstændig på løbet og de følgende specialprøver, som han vandt én efter én.

Inden den sidste og afgørende 20 kilometer lange specialprøve, der skulle køres på de regnfulde landeveje omkring Pederstrup, førte Morten Karl med komfortable 36 sekunder til Karl Åge Jensen på 2. pladsen.

I stedet for at slække grebet om løbet, skruede Morten Karl yderligere op for gassen i den
4-hjulstrukne Evolution 8 og kunne køre over målstregen i Odder med en samlet føring på 51 sekunder ned til nummer to.

"Vi er utrolig glade for at kunne vinde den tredje rallysejr i træk på dansk jord", udtaler Morten efter at være kommet i mål og fortsætter, "Efter vores katastrofale forår, så det sort ud for teamet, men vi er meget glade for den opbakning vi har fået fra vores sponsorer og Mitsubishi Danmark, der har støttet os hele vejen".

"Selv om vi hurtigt blev klar over at vi ikke kunne genvinde vores DM-titel, besluttede vi os for at køre DM-serien til ende og vise vores sponsorer, fans og konkurrenter at vi var tilbage på hesten igen. Men der var nok alligevel ingen, der havde regnet med at vi skulle få et topresultat i Rally Thüringen, samt sejre i årets sidste tre DM-afdelinger", slutter en glædesstrålende Morten Karl.

Resultat af generalklassementet i Odder Rally Avis

1. Morten Karl/Leif Heick Svenstrup/Hejnsvig Mitsubishi Lancer Evo 8 55,22
2. Karl Åge Jensen/Hans Marx Rødkærsbro/Luxemb. Subaru Impreza 56,13
3. Tage Meldgaard/C. Bjerregaard Ikast/Holstebro Mitsubishi Carisma Evo 6 57,34
4. Ib Kragh/Dorthe Ravn Juelsminde/Horsens Renault Megane 57,41
5. Martin Johansen/Karsten Isaksen Vejen/Egtved Renault Sport Clio 58,14
6. Henrik Jensen/Jørgen Jensen, Kalundborg/Gislinge Peugeot 206 58,35
7. Martin B. Knudsen/Heidi Pedersen Haslev/Haslev Peugeot 106 GTI 59,19
8. Kaj Jacobsen/Jens Døssing Ans/Kjellerup Mitusbishi Lancer Evo 3 59,36
9. Preben Andersen/Jesper Borgen Rønne/Rønne Peugeot 106 Maxi 1.00,19
10. Kaj Petersen/Claus Amstrup Højslev/Egtved VW Rallye Golf G60 1.00,28

Resultatet af Danmarksmesterskabet i rally:

1. Ib Kragh/Dorthe Ravn Juelsminde/Horsens Renault Megane 90 p
2. Karl Åge Jensen/Hans Marx Rødkærsbro/Luxemb. Subaru Impreza 72 p
3. Morten Karl/Leif Heick Svenstrup/Hejnsvig Mitsubishi Lancer Evo8 60 p

Øvrige mestre:

Standard 2000:
Martin Johansen/Karsten Isaksen Vejen/Egtved Renault Sport Clio
Super 1600:
Martin B. Knudsen/Heidi H. Pedersen Haslev/Haslev Peugeot 106 GTI
Sport 1400:
Palle Larsen/Mogens Gotlob Kalundborg/Kalundborg Peugeot 106 KitCar
Gruppe H (ældre biler):
Kaj Petersen/Claus Amstrup Højslev/Egtved VW Rallye Golf G60
Dunlop Historic Rally Cup:
Kurt Mejer/Jens Erik Hansen Horsens/Egtved Volvo 142

Mitsubishi Presselounge