Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

CC Racing på toppen

Saxo Cup 
22/10/04 

Sæsonen 2004 er slut, men det var dejligt at opleve sejrsrusen ved sidste løb på Jyllands-Ringen. Det var jo fantastisk at slutte af med en sejr.
 

Man må jo sige at vi har prøvet næsten alt i år, fra smerte til sejr. Vi var langt nede midt på sommeren på grund af mange skader på bilen og en del begynderfejl fra min side.
Vi har alle siden da lært en masse om standardvognens mekanik og hvordan man sætter bilen op til diverse vejrtyper og ikke mindst det vigtige dæktryk.


Claus Christensen vandt lørdagens 'regnvejrsløb' ved DM Finalen på Jyllands-Ringen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sæsonen 2005 nærmer sig stille og roligt, men vi vil være godt forberedt, så derfor er der blevet indkøbt en sprit ny karosse, som vi går i gang med i november.
Motor og gearkasse vil blive sendt til en dygtig motortuner, ledningsnet og sliddele vil blive udskiftet.


En lykkelig Claus Christensen efter sejren på Jyllands-Ringen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Så de eneste blomster vi skal have i 2005 bliver på podiet og ikke fra DENSO som ellers har været yderst leveringsdygtige i 2004, vi takker for opmærksomheden.

Vi takker for god støtte i sæsonen 2004 til alle sponsorer. Tak til alle mekanikerne for deres gode humør og store hjælp.Og ikke mindst alle mine fans (he he).
Uden Jer var jeg ikke kommet ud at køre.

CC Racing
Claus Christensen


Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup
  •  
     

    Citroen SAXO Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her