Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

En lærerig sæson er slut

Yokohama Cup
1601-2000cc 

06/10/04 
Yokohama

- for Rene Hoff
Weekendens DM Finale på Jyllands-Ringen markerede afslutningen på Rene Hoff's første sæson i Yokohama Cuppen, hvor han har kørt for Team Plumber i en Peugeot 206 GTI.
 

Weekenden startede med tre kørsler lørdag, en fri træning samt 2 tidtagninger, og de blev alle kørt på en meget våd bane, noget som Rene Hoff ikke er vant til endnu.
I træningen sluttede Rene på 18. pladsen ud af de 23 kørere som stillede op i Yokohama Cup klassen for biler mellem 1601 og 2000 cc.
Denne placering forbedrede han i den første af tidtagningerne til en 12. plads, og det blev til yderligere en plads frem i den anden tidtagning, hvor Rene sluttede på 11. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg er lidt skuffet over at det ikke gik bedre i tidtagningerne, men der er ikke ABS på den bil jeg kører i, og det savner jeg meget under disse forhold" - var Rene Hoff's kommentar til lørdagens kørsler.

Søndagens første heat blev kørt på en regnvåd bane, igen her savnede Rene ABS'en på Peugeot raceren, så da de 10 omgange på Jyllands-Ringen var kørt, krydsede han målstregen som nummer 13.

Til det andet heat var solen kommet frem og banen var tørret op, så det var forhold der passede Rene bedre, og det viste han ved at køre sig fire pladser frem i feltet, han sluttede løbet på 8. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Andet heat gik helt fint, og alt i alt syntes jeg weekenden er forløbet godt. Jeg føler at jeg har lært en masse i år, og jeg håber at jeg kan blande mig med 'de store' næste sæson, hvor jeg forventer at fortsætte i Yokohama Cup" - udtalte Rene Hoff efter DM Finalen, og han fortsatte - "jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine hjælpere, Team Plumber, HKS samt Lars Vendelbo for deres hjælp, støtte og support gennem hele sæsonen."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: