Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

Tilfredsstillende weekend for Anders Byriel

Yokohama Cup
1601-2000cc 

05/10/04 
Yokohama

Optakten til den afsluttende weekend var alt andet end morsom for Anders Byriel. En halvsmadret bil skulle genopbygges.
 

Anders Byriel og mekanikere og andre støtter til teamet har haft travlt de sidste 14 dage efter det seneste løb. Bilen var ikke ret pæn efter et alvorligt uheld. Men ved en kæmpeindsats af alle i teamet og en del udenfor, lykkedes det at få bilen klar til den afsluttende weekends heats i den store Yokohama Cup klasse. Samtidigt blev et andet problem der opstod på Padborg Park for 14 dage siden, løst.

Tidstagningen til denne weekends heats, blev ikke den bedste oplevelse for Anders Byriel. Det blev til startplacering som nr. 16 i begge heats. Anders Byriel kom med totalrenoveret bil, og skulle køre sig ind igen. Derfor var der lidt med opsætningen af bilen som ikke helt stemte, og det koster som bekendt tid.


Anders Byriel tilbage i den renoverede bil
(Foto: Motorsporten.dk)

I det første heat kørte Anders Byriel sig godt op, men på sidste omgang begyndte bilen at miste fart. De vigtige dråber i benzintanken var begyndt at slippe op, men det lykkedes alligevel at holde fart i bilen, og Anders Byriel kom i mål som nr. 11, han blev dog overhalet af et par konkurrenter på den sidste omgang hvor han ikke kunne holde samme fart.

I det andet heat gik det meget bedre. Banen var nu blev helt tør og Anders Byriel kunne vise sit talent. Han avancerede helt op på femtepladsen, den blev dog vekslet til en sjetteplads da Kim Lund, som havde været en tur i strafbanen, kom hastigt bagfra og overhalede Anders Byriel.


Anders Byriel slutter på en samlet 6. plads i år
(Foto: Motorsporten.dk)

Anders Byriel fortalte efter sæsonens sidste løb, at det var en stor tilfredsstillelse at gennemføre begge heats. Han lå godt til i mesterskabet i første halvdel af sæsonen, men mange mekaniske uheld og seneste det alvorlige uheld på Padborg Park, har kostet mange points. Anders Byriel er derfor meget tilfreds med at det alligevel blev til en samlet sjetteplads i mesterskabet.

Anders Byriel vil nu til at kikke nærmere på hvad muligheder der er for næste sæson, for ud at køre race på de danske baner, det vil han. Der har været nogle henvendelser som han nu skal kikke nærmere på. Et par af dem vil betyde et skifte til en anden klasse. Og ligeledes er der også mulighed for noget i den store Yokohama Cup klasse. Tilbudene skal nu kikkes efter, ligesom sponsorerne også skal tages med på råd. Anders Byriel siger at intet endnu er afgjort, og vil heller ikke - forståeligt nok - afsløre hvem, hvad og hvor. Til gengæld er Volvoen, som har Anders Byriel har kørt i de seneste sæsoner, blevet sat til salg, og der har da også været flere henvendelser allerede. Forberedelserne til næste sæson er begyndt. Der lyder en stor tak fra Anders Byriel til alle der har hjulpet med i teamet. Især en stor tak til sponsorerne, som med deres bidrag har gjort det muligt at køre motorløb i denne også.

Dons

Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: