Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

En for alle

Yokohama Cup
1601-2000cc 

01/10/04 
Yokohama

-og alle for en?
Tre kørere bejler til titlen i den store Yokohama Cup. Tre teamkammerater bejler til titlen i den store Yokohama Cup, og temperaturen stiger yderligere fornemmer du nu! VM Zink Umicore-Peugeot'erne fra Lars Vendelbo, har sat sig tungt på dette års mesterskab.
 

Tilsammen tegner teamet sig for 11 sejre i 16 løb, 24 podieplaceringer af 48 mulige, 4 udelukkelser af de 9, der er uddelt. På samme tid har de tre 307'ere gået som urværker, for bilerne har gennemført alle deres 46 starter. Kun en enkelt gang har teknikken kostet en start .mens en bronzemedelje i motocross har kostet en anden!


Rækkefølgen i DM, fanget en søndag formiddag.
(Foto: Motorsporten.dk)


Klaus Verner - med hvide sidespejle.
(Foto: Motorsporten.dk)

Ud af alle disse tal dukker Silkeborgs Klaus Verner op som DM-førende. Med 339 point (foreløbig 18 smid-væk point) og maksimum 80 kg succesballast, er han favorit til titlen, selvom Jyllands-Ringen normalt ikke favoriserer ham. Således er hans bedste placeringer på banen 2 andenpladser fra åbningsløbet, der foregik på regnvåd bane. Verners fordel er at han, dels kører i teamets nyeste materiel (sammen med David Falch), dels har slået sin nærmeste titeludfordrer på Jyllands-Ringen i 3 ud af 5 starter i år.


Lars Vendelbo - med røde sidespejle.
(Foto: Motorsporten.dk)

Og dén mand er sportschefen Lars Vendelbo, Hjortshøj, selv. Fra starten af året har han været handicappet af at køre 2003-udgaven af en (ganske vist velfungerende) 307'er. Alligevel er det blevet til 314 point (13 smid-væk point), 40 kg succesballast, og den foreløbige andenplads i mesterskabsstillingen inden finaleløbet. Med den store jævnbyrdighed der er i toppen af denne klasse, får Vendelbo svært ved at indhente Verners forspring.


David Falch - med blå sidespejle ...og lidt mere maling.
(Foto: Motorsporten.dk)

Endnu sværere får Roskildes David Falch, og hans 290 point (11 smid-væk point) og 50 kg ballast, det. Han kan "nøjes" med en første- og en fjerdeplads i tilfælde af at Verner og Vendelbo fejler totalt i weekenden, men den foreløbige statistik taler imod. Falch vandt åbningsløbet på netop Jyllands-Ringen og sluttede andet heat som toer. De resterende fire løb på banen er gået op i tre udelukkelser og en ikke-start forFalch.
På en normal dag vil Falch dominere sine teamkammerater, men han har brug for deres uheld for at vinde årets titel.

Silkeborgs egen, Kim Lund Johansen, er noteret for 275 point og 10 kg succesballast. I Per Poulsens DM-vinderbil fra 2003, har Lund kørt en lovende debutsæson i en ny, større klasse. Men klassens nok mest ambitiøse kører har fået sin sag for. To nybyggede 307'ere, med erfarne chauffører, har overhalet Renauelt'ens forspring, uden at Kim har kunnet kompensere i sin debutsæson. Hans hidtil bedste løb på Jyllands-Ringen er endt i en anden- og tredjeplads, men før eller siden vinder han.


Kim Lund Johansen og Jesper Carlsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

De fire ovennævnte medaljehåb står for sammenlagt 2 (to) sejre ved Jyllands-Ringens hidtil 6 løb. Så hvem har vundet de resterende 4, uden at være titelkandidat?

Jesper Carlsen vandt et løb i starten af maj - en sejr der senere blev underkendt i forbindelse med en effektoverskridelse, udmålt ved det efterfølgende løb på Padborg Park. Ved banens juniløb kompenserede han, ved at vinde endnu en sejr til CV'et. Jesper er et A1-eksempel på at man kan komme langt på international erfaring i en ellers bedaget bil.

Lars Hein har kun deltaget sporadisk i 2004, og det er en skam. Han har nemlig vundet de sidste 2 løb på "ringen" og har generelt været oppe i tempo med klassens øvrige når han har været med.

Kalenderen fortæller at det nu er oktober og dermed tid til DM-finale på Jyllands-Ringen (sidste gang det ikke var tilfældet var i 1989, hvor svenske Ring Knutstorp lagde asfalt til). Held og lykke til medaljeaspiranterne og alle de andre der udgør den store Yokohama Cup ved Jyllands-Ringens DM-finale denne weekend.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: