Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk 1965 mesterskab

Semifinale

Historisk
1965 mesterskab 

29/09/04 

-løbsrapport fra Padborg Super Prix, 18.-19. september 2004
Klassen for de ældste biler på danmarks nyeste asfaltbane, blev sejre triumf for Martin Berner og hans grønne Ford Lotus Cortina. Kun klassens nye stjerneskud, Michael Holden og hans Mini Cooper S, var i stand til at true den forsvarende danmarksmester.
 

1. heat
Martin Berner kommer bedst fra start, mens Michael Holden udbremser Herluf Jensen i startsvinget. Det meste af løbet er et tovtrækkeri mellem Berner og Holden, hvor Ford-køreren har lidt luft til Mini'en, men mod slutningen er Holden endelig helt oppe bag Berner. På næstsidste omgang forsøger han sågar at køre den lang vej udenom i svinget efter langsiden, men sætter for meget tid til.
Resultatet bliver en sikker sejr til Martin Berner, der trykker Jens Juel Jeppesens banerekord med et halvt sekund på sidste omgang. Michael Holden bliver toer i sin undermotoriserede Cooper S.

Herluf Jensen har rigtig snor på sin Alfa Romeo Giulietta og tager en sikker tredjeplads foran Benny Halls Ford Cortina GT og Oscar Davidsen Siesbyes Mini Cooper S. Det er bemærkelsesværdigt at '65-klassen denne gang er domineret af standardvognene i klasse A4, for Arne Jakobsen bliver bedste GT-bil med sin Jaguar XK140, på sjettepladsen, trods olierøg heatet igennem. Inden placeringen er hjemme må han dog udkæmpe en tæt dyst med Olav Hønholts Triumph Spitfire.
Bagved disse to kæmper en anden due deres lille kamp. John Bruun Nielsen, Ford Anglia, og Claus Ebberfeld, Triump Spitfire, når også at bytte plads flere gange, før Anglia-køreren tager stikket. Finn Vagtholm plejer ellers også at blande sig i denne dyst, men må nøjes med 10. pladsen i sin Austin-Healey 3000. Knud Nielsen sejler sin gyngehest af en Ford Cortina GT i mål på en, den drabelige stil taget i betragtning, imponerende 11. plads foran Jørgen Juel, Volvo 544, og Niels Abild, Austin-Healey Sprite.

2. heat
Efter en rokering i tidsplanen slutter '65-klassen Super Prix af, men uden Knud Nielsen. Resultatet bliver en gentagelse af første heat, men denne gang er Michael Holden oppe og true Martin Berners førsteplads fra tredje omgang. Berner har imidlertid hele tiden overskuddet til at holde næsen foran, men banerekorden får endnu et tryk - denne gang af Michael Holden.

Olierøgen er til tider blevet til tåge fra Arne Jakobsen, og det går tilsyneladende ud over præstationerne, for Olav Hønholt vinder deres interne duel i dette heat.

Pointene
Med dobbeltsejren overtog Martin Berner føringen inden weekendens DM-finale på Jyllands-Ringen med 159 point. Det betyder at Prins Joachims, med 150 point, nu er kommet i forfølgerens rolle. Med to klassesejre i finalen kan han dog stadig sikre sig titlen, uanset Berners resultater.
Palle B. Pedersen ligger på tredjepladsen med 100 point, men har manglet ved de seneste løb. Derfor kan Claus Ebberfeld meget vel snuppe DM-bronzen. Yderligere 6 kørere har matematiske chancer for den sidste medaljeplads, og det er først og fremmest et opgør mellem klassens faste deltagere.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - Historisk
  •