Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Clio Cup - DK

Birkelund Racing overvandt nedsat power

Clio Cup - DK 
24/09/04 

Clio Cup- Kørerne i Fleggaard Renault Clio Cuppen har endnu ikke helt overvundet børnesygdommene i den spændende og potente mærkeklasse, konstaterer Max Birkelund med en lille løftet pegefinger.
 

- Ikke alle Clio-chaufførerne lever op til princippet om, at man ikke skal holde fuldt tempo på racerbilen. Dette er virkelig en skam, for Renault Clio'en er så hårdt sat op i racertrim, at der kun skal et lille puf til at få bilen til at snurre rundt i en pirouette.

Birkelund Racing anerkender normalt, at motorsport på topplan giver lidt skrammer og buler på raceren. Dog var det ikke med i strategien, at Max Birkelund for tredje gang i år skulle udgå med en karosseriskadet racer, da Padborg Park Super Prix blev kørt på motorbanen ved den dansk/tyske grænse.


Max Birkelund havde lagt op til en toppræstation, men sat ud af spiller ved et skub fra en konkurrent.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Det er absolut ikke vores stil at klynke, fortsætter Max Birkelund. - Men for øjeblikket synes jeg ikke helt, at man får lov til at køre motorløb frem for at skulle rette raceren op til normal udformning hjemme på værkstedet.

På Padborg Park kørte Max Birkelund en fornuftig tidtagning til DM-semifinalen i Fleggaard Renault Clio Cuppen. Sydjyden undrede sig dog lidt over, at der manglede lidt power:
- Alle racere i klassen er yder 180 HK inden for en snæver tolerance. Dette tilsikres fra Renault Sport-fabrikken og en efterfølgende plombering af vitale dele på motoren. De enkelte teams må således ikke adskille motorerne. Dette foregår på autoriserede racing-værksteder.

Birkelund Racing kørte derfor på et såkaldt rullefelt efter tidtagningen, hvor eksperterne konstaterede et effekttab på 20 HK. Max Birkelund forklarer:
- Samtidig viste udskriften en elendig momentkurve. Derfor var jeg egentlig godt tilfreds med, at jeg kun kørte et sekund langsommere end nr. 1 tidtagningen. Mine trofaste og kompetente service-folk kom derfor på overarbejde inden de gældende DM-heats. Fejlen fik vi formentlig spottet til en dårlig forbindelse i chip-styringen.


Max Birkelund overvandt de tekniske problemer på Renault Clio'en efter en tidtagning med nedsat power.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Max Birkelund kunne ikke nå en ny rullefelt-måling. Derfor var det spændende, hvorvidt diagnosen holdt stik. Meget tydede dog på dette, da sydjyden skød frem i feltet ud fra en startplacering som nr. 20 blandt 25 deltagere:
- Jeg fik virkelig en god start og var flyvende på den første halve baneomgang. Her nåede jeg at overhale 8 konkurrenter. På vej frem til en nedbremsning fik jeg desværre et utilsigtet skub af en konkurrent.

På Padborg Park er der ikke store muligheder for at redde raceren, før bilen får nærkontakt med sikkerheds-barrieren. Renault Clio'en scorede derfor et par kraftige buler.

- Det var desværre ikke muligt at få bilen klar til det andet DM-heat, afslutter Max Birkelund. - Den skal nu have en overkærlig behandling i opretterbænken, før vi kan danne os et kvalificeret overblik over projektets omfang. Vi vil imidlertid gøre alt for at blive klar til DM-finalen først i oktober på FDM Jyllands-Ringen.

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •  



    ASETEK SIMSPORTS