Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel Ford 1800

Lån & Spar Bank Racing udbygger føring i DM

F1800 
22/09/04 

Det blev en superweekend på Padborg Park for Lån & Spar Bank Racing.
 

Christian Jørgensen udviste forrygende kørsel og Mats Franer scorede en første og andenplads i kampen om Danmarksmesterskabet. Derfor har Mats nu øget pointforspringet til Christian og Nicki Thiim, der deler andenpladsen.


Mats Franer udbyggede føringen i Danmarksmesterskabet. Men forspringet er ikke stort, så der er lagt op til et brag af en DM-finale den 2.-3. oktober.
(Foto: Johnny Pedersen/e-image.dk)

Det så ellers ikke lyst ud for Christian Jørgensen i første løb. Efter en fabelagtig start gik det baglæns, men det var der bestemt en grund til. Christians ene baghjul tabte desværre hurtigt luften, så efter en hård kamp med bilen kunne Christian krydse målstregen som nummer seks med et fladt baghjul. Flot klaret, når man tænker på hvordan en bil i den tilstand opfører sig på en våd bane under nedbremsning fra små 200 km/t.


Christian Jørgensen opnåede den anden sejr med teamets Evo 4 racer, der er udviklet af Elvin Nielsen Motorsport og origoengineering.dk.
(Foto: Johnny Pedersen/e-image.dk)

Havde Christians start været god i første løb, var det for intet at regne mod det, tilskuerne blev vidne til i andet løb. Fra sjette startplacering skød den unde københavner frem, som om slikmutter gav gratis is på en hed sommerdag. Så da koblet af Formel 1800 biler nåede første sving lå Christian på andenpladsen. Den blev fire omgange før mål byttet til førstepladsen og sejren, da Mats lavede en lille fejl i Big Mag-svinget. Mats havde allerede vundet første løb og fokuserede efter fejlen på at hente så mange point hjem som muligt med sin andenplads.

Teamets anden nordmand, Kim Humborstad havde ikke rigtigt heldet med sig på Padborgs plane asfalt. Kim havde ellers vist storform på Djurslands kuperede terræn, men det hurtige tempo udeblev denne weekend. I første løb havde det sin helt naturlige forklaring. For da en kører spandt for næsen af Kim, kunne Kim ikke undgå at ramme ham og fik dermed sit styretøj bukket.


Mark Kamstrup.
(Foto: Johnny Pedersen/e-image.dk)

Også nytilkomne Mark Kamstrup havde en weekend plaget af småuheld. Periodiske fejl i det elektriske system gav konstant nogle fæle udsættere. Og vi skulle hilse og sige, det ikke er nemt at køre en hysterisk racerbil lige på grænsen, når motoren pludselig dør for dernæst at køre med fuld gas igen. På den baggrund klarede Mark sig rigtig godt. Heldigvis kunne Mark trøste sig med, at når man sammenlignede tiderne i de sektorer, hvor bilen kørte korrekt, viste det sig, at han kørte lige så stærkt som de hurtigste. Fejlen er nu lokaliseret og både Mark og teamet ser frem mod DM-finalen den 2.-3. oktober på Jyllands-Ringen.

Men som Flemming Schleimann fra Lån & Spar Bank Racing tørt konstaterer. "Vi har tidligere ført DM til få omgange før mål og alligevel tabt mesterskabet. Så vi ved, at alt kan ske."


Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - F1800
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her



    ASETEK SIMSPORTS