Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Tragikomisk oplevelse

Danish
Touringcar
Challenge 

15/09/04 

for Sylvest Motorsport på Jyllands-Ringen
For Sylvest Motorsport blev sjette afdeling af DTC på FDM Jyllands-Ringen endnu en palet af op og nedture.
 

Allerede i lørdagens frie træning stod det klart af bilens set-up, der var bibeholdt fra sommerens besøg på Ring Djursland, ikke matchede den krævende Jyllands-Ringen. På brugte dæk kørte Jesper Sylvest 16. hurtigste tid, hvilket langt fra står mål med ambitionerne hos den lange sjællænder.

Sylvest Motorsport skruede bilen tilbage til det set-up, der blev benyttet sidste gang DTC besøgte Jyllands-Ringen, og det gav resultater i lørdagens tidtagning. Med 5 minutter igen, og en p.t. position som nummer 13, kører Jesper i pit og får monteret 2 nye fordæk. Og på sin første flyvende omgang presser Jesper sin 307 GTI-racer ind over målstregen i 11. hurtigste tid og sikrer dermed teamet deltagelse i den prestigefyldte Super-Pole.

Desværre lykkedes det kun Jesper at forbedre sin tid marginalt i søndagens Super-Pole og en frustreret Sylvest må se sig henvist til en startposition som nummer 12. Da teamet samtidig har opbrugt sin kvote af nye dæk ændres bilens opsætning til bedre at kunne stå distancen i prefinalen. Ændringer der aldrig kommer til at stå mål med forventningerne for umiddelbart efter starten, i sving 3 for enden af publikumslangsiden, klumper feltet sammen og Jesper bliver ufrivilligt sendt af banen i en sky af ødelagte skærme, paneler, et knækket venstre forhjul og en trækakslen der har forladt gearkassen.

Langsomt humper den ødelagte racer ind på inderkredsen, og efter en kort inspektion trækker Jesper opgivende på skulderne. Uheldene vil ingen ende tage for Sylvest Motorsport, men efter en kort betænkningstid låner Jesper alligevel en mobiltelefon af en official. Der gives ikke op uden kamp. I den anden ende skriver teamchef Kim Kajus Andersen en liste over stumper der skal findes frem fra lageret og med første klasses hjælp fra banepersonalet er Jespers 307'er hurtig tilbage i pitten da prefinalen flages af.

På rekordtid skruer det entusiastiske team bilen sammen igen og 15 minutter senere kan Jesper til egen overraskelse forlade pitten - godt nok med en del racertape på snuden og et skævt styretøj samt en utæt støddæmper, men teamet havde gjort det umulige igen.

Som følge af miseren i prefinale starter Jesper sidst i finalen og med prefinalen i mente holder Jesper lidt igen på de første omgange. Med et skævt styretøj er risikoen for varme dæk større og midtvejs gennem løbet passerer Jesper Gunnar Kristensen på niende pladsen. Afstanden øges, men med 3 omgange igen koger fordækkene og forspringet reduceres kraftigt. Da Gunnar Kristensen efterfølgende snurrer en tur for enden af publikums langsiden kan Jesper liste i mål på en tilfredsstillende 9. plads og toer i Privat Cuppen efter en igen suverænt kørende Borgmester.

Jesper fortæller: "Oplevelsen i prefinalen var næsten for meget af det gode. Jeg har været forfulgt af uheld i år og da jeg så bilen efter uheldet var jeg sikker på at weekenden var overstået. Heldigvis viste mit team vejen og jeg er meget tilfreds med resultatet af finale-løbet. Vi kører for at slutte 3'er i den samlede stilling i Privat Cuppen og weekendens resultat gav teamet lidt tiltrængt medvind og selvtillid. I år har været lærerig på mange punkter. Motorsport er en uforudsigelig størrelse, men vi ser frem til denne weekends løb på Padborg Park, hvor vi kørte 3. hurtigste tid af alle sidste gang vi gæstede grænselandet. Ved samme lejlighed vil vi udføre en funktionstest af den Citroën Xsara som jeg vandt Privat Cuppen i sidste år. Godt nok i 2003 set-up, men med 9 tommer hjul og enkelte andre ændringer. Bilen indsættes i Speciel Salon Klassen og det skal blive spændende at se om Citroen Xsaraen stadigvæk kan."

Sylvest Motorsport
Kim Kajus


Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •