Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Det kan hurtigt skifte

Clio Cup - DK 
11/09/04 

Clio CupAt der er kort vej fra succes til fiasko, det fik Pro Four Racing teamet at føle til 'Grand Prix Danmark' på Jyllands-Ringen sidste weekend, hvor to af teamets kørere udgik efter voldsomme uheld.
 

De to uheldige kørere var Camilla Stephansen og Rune Simoni, der begge væltede med deres racere i lørdagens tidtagning.

For Camilla gik det galt for enden af langsiden, hvor et bremsesvigt sendte hende ud i sandfanget, hvor hendes Clio Cup racer rullede rundt.
Hun blev efter uheldet bragt til Silkeborg Sygehus til kontrol, men heldigvis var der ikke sket noget alvorligt med Camilla.


(Foto: Pro Four Racing)

Skaderne på Camilla's racer ser voldsomme ud, men de er ikke alvorligere end at de kan rettes ud, så den er klar til løbet på Padborg Park næste weekend.

Få minutter efter Camilla's uheld, så kom turen til Rune Simoni, der i svinget mellem den gamle og den nye bane fik to hjul ud i sandfanget, og det sendte ham på en voldsom flyvetur, der endte i et par kolbøtter.
Igen her viste Renault Clio Cup raceren hvor sikkert den er bygget, hvilket bevirkede at Rune kunne stå uskadt ud af raceren, der var totalskadet.


(Foto: Pro Four Racing)

Allerede i mandags havde Pro Four Racing's teamchef Peter Faarborg fremskaffet en ny karrosse til Rune's racer, og man er nu så langt fremme med at flytte de brugbare dele fra hans 'gamle' racer over i dette nye karrosseri, at den nu står på egne hjul.


(Foto: Pro Four Racing)

Som et tillægsproblem til til skaderne på Rune's bil, så stod motoren også af i forbindelse med uheldet, den fik 'indåndet' for meget sand og grus! Så her er der indkøbt en helt ny motor, som monteres så også han kan komme til start på Padborg Park.


Camilla Stephansen.
(Foto: Pro Four Racing)

Der resterer stadig mange timers arbejde på begge racere før de er helt klar, så der forestår nogle lange arbejdsdage for teamets mekanikere i den kommende ugestid.

"De to uheldt viser med al tydelighed, hvorhurtigt det kan skifte fra succes til fiasko, indenfor motorsport" - udtaler Peter Faarborg - "der var i begge tilfælde tale om solo uheld, som kun kørerne og mekaniken kan lastes for. Men der har denne sæson været alt for mange alvorlige uheld, hvor kørerne har hjulpet hinanden af banen, og det skal vi have stoppet!"


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •