Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Bette K - Ikke vores dag

Danish
Touringcar
Challenge 

08/09/04 

Jacob Kristensen var igen i weekenden i aktion for K-motorsport, da der blev kørt Grand Prix på Jyllands-Ringen. Det blev en noget blandet fornøjelse for Honda-køreren.
 

For på den ene side kunne Jacob hæfte sig ved at han ikke var helt så dårligt med. "Hurtigheden som jeg viste er jeg meget tilfreds med, især det at jeg kunne køre på samme tider som min holdkammerat. Det var første gang at jeg kørte på den nye Jyllands-Ring, så taget det i betragtning er jeg tilfreds."

Men heldet svigtede i løbene. "Resultaterne var dog ærgerlige. Det hele begynder med en jævn start i pre-finalen, hvor jeg desværre er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg bliver ramt af en vildfarren Jesper Sylvest, der dog ikke var skyld i uheldet da han var blevet ramt af en anden. Slet og ret et race-uheld - men virkelig ærgerligt," siger Jacob Kristensen.


Jacob Kristensen kørte for første gang på den nye udgave af Jyllands-Ringen
(Foto: Motorsporten.dk)

Til finalen var det derfor lidt af en udfordring der ventede. "Jeg kikser fuldstændig i starten, og det er så en af de ting jeg skal have øvet på - starter. Det har været en dårlig stime med dårlige starter. Undervejs har jeg en tæt duel med Michael Schröter, og vi psyker hinanden helt til grænsen. Og jeg bremsede måske nok meget sent, da jeg forsøger at komme forbi. Jeg kører selv ud i gruset, men Michael trækker bagom mig og rammer mig. Der er kontakt, men det er slet ikke så alvorligt som det senere bliver udlagt," siger han.

For der går ikke lang tid før Jacob bliver præsenteret for det sorte flag. "Det er virkelig noget som jeg var meget uforstående overfor. Efter at have set det på video, kan jeg ikke se hvorfor. Ifølge dommeren var der en stor bule i Schröters dør - det viste sig at det var en bule som hans team var kommet til at lave. Vi lå selvfølgelig langt nede, men dommen stod slet ikke mål med forseelsen. Det er meget irriterende at skulle blive dømt ud på en dommerfejl. Det var bare ikke vores dag," slutter han.

Benji

Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •