Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Yngste mand vandt

Saxo Cup 
07/09/04 

- i Saxo Cuppen ved Grand Prix Danmark
I sit ottende løb i OK Saxo Cuppen på Ring Djursland imponerede cuppens yngste medlem, Kenneth Jakobsen med en tredjeplads. Ved Jyllands-Ringens Grand Prix Danmark den 5. september stod den nu 20 årige tidligere go-kart kører øverst på sejrspodiet.
 

Grand Prix'et to Saxo løb blev ellers noget af en gyser-affærde. Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og kampen om mesterskabet tilspidses. Det giver mere tæt race, men weekendens løb viste, at det også kan blive for tæt.

Løb 1:
Der er især tæt kamp mellem de to førende i cuppen, Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard. Jørn var godt kørende allerede i tidtagningerne, mens det kneb mere for Tommy som i begge tidtagninger endte som nummer fem. At så Jørn Vestergaard kiksede starten til løb 1, gjorde at Mads Gravlund skød frem i front efterfulgt af Tommy Nygaard som lige fik presset sig forbi den uheldige Jørn Vestergaard.


Tæt kamp i første sving, hvor Mads Gravlund fører foran Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard.
(Foto: Saxo Cup)

Bag dem kom Claus Christensen, unge Kenneth Jakobsen og Dan Birkelev. Der blev kæmpet godt i de to trio'er, og i den forreste kæmpede Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard om andenpladsen, og det var tydeligt, at der stod mesterskabspoint på spil.
Mod slutningen af løbet pressede Tommy Nygaard sig forbi den førende Mads Gravlund. Men der var ikke plads og de to biler ramte hinanden. Løbsdommerne takserede Tommys overhaling til 5 sek. straf, og dermed bevarede Mads føringen, og Tommy røg tilbage til femtepladsen.
Jørn Vestergaard tog andenpladsen, Claus Christensens motor brændte sammen så Kenneth Jakobsen snuppede tredjepladsen foran Dan Birkelev.

Løb 1 resultat:
1 Mads Gravlund, Smørum, 13.37,318.
2 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 13.37,476.
3 Kenneth Jakobsen, Roskilde 13.40,527.
4 Dan Birkelev, Glostrup, 13.41,964.
5 Tommy Nygaard, Ikast, 13.42,020.
6. Hans Hartmann, Herning, 13.46,384.

Hurtigste omgang kørt af Jørn Vestergaard 80,484 sek.

Løb 2:
Men den tætte kamp blev endnu værre i løb 2.
Allerede i første sving, mens dækkene endnu var kolde og bilerne lå meget tæt, gik det grueligt galt. Kenneth Jakobsen startede fra pole og kom først af sted. Bag ham ramte flere biler hinanden i en sand kædereaktion, der resulterede i at Jørn Vestergaard blev kastet rundt og efterfølgende ramt frontalt af Brian Mikkelsen, så begge biler blev smadret.


Tusindvis af tilskuere oplevede Kenneth Jakobsen i spidsen for OK Saxo feltet, mens Dan Birkelev, Tommy Nygaard, Thomas Wulff og Thomas Vølund kæmpede om de næste pladser.
(Foto: Saxo Cup)

Kenneth Jakobsen havde fået en komfortabel føring, og bag ham var der hård kamp om andenpladsen mellem Dan Birkelev og Tommy Nygaard.
Selv om Jørn Vestergaard var udgået, havde Tommy Nygaard travlt med at komme frem og redde point til mesterskabet. Men han blev nu angrebet bagfra af Thomas Wulff og Thomas Vølund.
Alle pressede alle og det blev jævnlig til mere eller mindre kropskontakt mellem de ens Saxo-biler.
Bag dem kørte Mike Mathiesen hurtigste omgang i sit forsøg på at være med i kampen.
Kropskontakterne endte med at Dan Birkelev røg af banen, Thomas Wulff fik ødelagt et forhjul og en velkørende Thomas Vølund reddede andenpladsen foran Tommy Nygaard og Mike Mathiesen.


Bare 20 år og vinder af OK Saxo Cuppens løb ved Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen.
(Foto: Saxo Cup)

En glad Kenneth Jakobsen modtog fortjent sin førstepræmie og laurbærkrans, mens Jørn Vestergaard overvejede mulighederne for at genoptage kampen i cuppens sidste løb til oktober.

Løb 2 resultat:
1 Kenneth Jakobsen, Roskilde, 15.16,585.
2 Thomas Vølund, Vipperød, 15.21,088.
3 Tommy Nygaard, Ikast, 15.21,318.
4 Mike Mathiesen, Esbjerg, 15.21,614.
5 Hans Hartmann, Herning, 15.22,416.
6 Niels Ole Andersen, Jelling, 15.22,687.

Hurtigste omgang kørt af Mike Mathiesen 80,765 sek.

OK Saxo Cup 2004 stillingen
- efter 16/18: (to dårligste er ikke medregnet).
1 Tommy Nygaard 365.
2 Jørn Vestergaard 342.
3 Mike Mathiesen 293.
4 Mads Gravlund 230.
5 Marco Schümann 217.
6 Thomas Wulff 198.


Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup
  •  
     

    Citroen SAXO Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her