Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Poleposition og podieplads

Clio Cup - DK 
06/09/04 

Clio Cup- men også mange buler
Denne weekend skulle vise sig at blive en af de mere spændende og dramatiske for Pro Four Racing teamet og deres fem kørere i Clio Cuppen.
 

Allerede i den fri træning viste kørerne i Clio Cuppen at kampen forrest i feltet ville blive meget tæt denne weekend, og de første 13 kørere var alle inden for et sekund, her i blandt tre af Pro Four Racing's kørere.
Det var Kasper Jensen på 6. pladsen, Tom Pedersen på 9. pladsen, samt Camilla Stephansen på 12. pladsen. Her viste Kasper Jensen at han nu har rigtigt godt styr på Clio'en, og han er helt klart den kører der har sat flest pole positions i Clio Cuppen i år. En 9. plads til Tom Pedersen i hans debut, kan vel kun betegnes som en yderst værdig debut for den tidliger DTC kører. Camilla Stephansen viste med 12. hurtigste tid, at hun nu også er ved at finde farten og teknikken i raceren, og det lover godt for fremtiden.
De to øvrige kørere i teamet, Rune Simoni og Brian Olsen placerede sig på henholdsvis 14. og 25. pladsen.


Camilla Stephansen har nu fået godt gang i Clio Cup raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)

Igen i tidtagningen var kampen meget tæt, og denne gang var det de første 14 kørere der var inden for et sekund, og igen var der tre Pro Four Racing kørere med her.
Og ikke nok med at de var med, det var også Kasper Jensen der var hurtigst, og han sikrede sig dermed pole position til pre finalen.
Brian Olsen og Tom Pedersen sluttede på henholdsvis 6. og 9. pladserne, ud af de 26 kørere.


Tom Pedersen var med i den forreste del af feltet fra start af.
(Foto: Motorsporten.dk)

For Camilla Stephansen og Rune Simoni blev tidtagningen en kedelig affære, begge kørere væltede med deres racere, efter fem omgange i hver sin ende af Jyllands-Ringen.
Heldigvis kom ingen af kørerne alvorligt til skade, men man bragte dog for en sikkerhedsskyld Camille Stephansen til kontrol på Silkeborg Sygehus, da hun klagede over smerter i nakken. Men hvor kørerne slap billigt, så gik det til gengæld hårdt ud over bilerne, hvor der nu forestår mange timers arbejde før de igen er raceklar.


Rune Simoni var så uheldig at rulle sin Clio Cup racer i tidtagningen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Med teamet således decimeret til tre kørere, så var det nu op til Kasper Jensen, Brian Olsen og Tom Pedersen af forsvare Pro Four Racing's farver i de to løb denne weekend, og med Kasper Jensen på pole position til lørdagens løb, så havde men et godt udgangspunkt, men Kasper fik ikke den bedste start, og han tabte allerede på de første meter et par pladser.
Hen over løbets 10 omgange, forsøgte alle tre kørere gentagne gange at forbedre deres placeringer, men det var kun for Tom Pedersen at det lykkedes, og han sluttede løbet på 8. pladsen, en placering længere fremme end han startede. Brian Olsen holdt sin 6. plads hele løbet igennem, Kasper Jensen sluttede på 3. pladsen og sikrede dermed teamet endnu en podieplacering.


Vinderens af første løb svenske Patrick Ernstson, her flankeret af Henrik Larsen (2. pl.) samt Kasper Jensen (3. pl.).
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagens løb udviklede sig til at blive et af de hårdeste Clio Cup løb i år, men megen unfair kørsel, hvilket dog ikke undgik dommernes opmærksomhed, og der blev slået hårdt ned på de skyldige. Syv kørere måtte en tur i strafbanen, og dette sammen med den hårde kørsel påvirkede da også resultatet. Men ingen af Pro Four Racings tilbage værende kørere led den tort at blive straffet i løbet, og de sluttede alle pænt med fremme i feltet, hvor de besatte pladserne fra 5. til 7. pladsen med Kasper Jensen foran Tom Pedersen og Brian Olsen.


Kasper Jensen var bedste Pro Four Racing kører denne weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)

Kasper Jensen udtalte efter weekenden:
"Det gik bare rigtig godt i tidtagningen, men jeg lavede en rigtig skidt start i det første løb, og i det selskab her er det meget svært at vinde placeringerne igen. I det andet løb lavede jeg en rigtig god start, og fik igen her kørt gode point hjem til mesterskabet."

"Det er en lidt svær racer at køre" - udtalte Tom Pedersen efter sin debut - " med det er en god klasse at køre i, og efterhånden som jeg vænnede mig til raceren, så kom hastigen op og tiderne ned."
Med to top 10 placeringer i hans debut, så kan Tom Pedersen se tilbage på weekenden med stolthed, og han arbejder da også allerede nu på at komme med til det næste løb, som er på Padborg Park om 14 dage,


Brian Olsen viste at den nye farve holdt, og han kørte mange gode point ind til mesterskabet.
(Foto: Motorsporten.dk)

For Brian Olsen, der har skiftet af farven på raceren tilsyneladende haft en god effekt:
"Det har været en god weekend for mig, to gode placeringer og jeg har raceren med hjem uden bare den mindste skramme."

Teamchef Peter Faarborg var både skuffet og glad for weekenden:
"Det har været en både spændende og dramatisk weekend for Pro Four Racing, det er selvfølgelig meget ærgerligt at komme hjem med to skadede racere, men sådan er motorløb også. Tilgengæld fik vi flotte resultater til de tre andre kører, og specielt er det flot af Tom Pedersen at køre så fine resultater ind i sin debut weekend. Der forestår nu et par ugers hårdt arbejde med bilerne, så vi kan stille fuldtalligt op på Padborg Park og to uger."

"Camilla Stephansen's racer kan rette op, hvorimod der skal helt nyt karrosseri på Rune Simoni's racer. Der var begge gange tale om solo uheld, og i Camilla's tilfælde skyltes det et problem med bremserne. Men generelt er der i klassen ved at blive kørt lige hårdt nok, noget som vi alle bør gå sammen om at få stoppet, inden der sker en alvorlig ulykke!" - slutter Peter Faarborg.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •