Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Drag Racing

Sæsonens sidste DSRC løb

Drag Racing 
06/09/04 

blev afviklet i weekenden d. 28. og 29. august
Ved 9'tiden lørdag formiddag ankom jeg til Sindal flyveplads.
Det første jeg får øje på er en utrolig flot "flyder" jeg ikke havde set til race før. Ved nærmere eftersyn kunne den faktisk godt betegnes som en hel "flåde".
 

Jeg måtte lige forhører mig ved den første og bedste bilsagkyndige, og fik her at vide, at det var en Dodge Monaco og den lykkelige ejer var Henrik Have. Pragtfuldt at komme til sidste racerløb i år, og se en ny racerbil.

Efter at have stået og beundret Monaco'en, gik mit blik ned af rækken med bracket biler. Hov, hvad var nu det, endnu en ny racer, og sørme om det ikke også er en Dodge, denne gang en Challenger. Og ikke nok med at det er en ren racer med styrtbur, der ligger også en Hemi 485 cui under den halv matsorte motorhjelm. Det skulle senere vise sige, at motoren lød som en ægte fuldblods racer. Den stolte ejer er Tim Andersen, og han fortalte mig, at han til næste år vil køre i street klassen.

Ikke nok med at to dodge racere kom til det sidste løb. 4 virkelig flotte bobler var også mødt talstærkt op. Dejligt at se bracket klassen bliver udnyttet til det den er lavet til; nemlig at alle kan stille op og have mulighed for at vinde. Men disse folkevogne var godt nok nogle pragt eksemplarer af racen.

Medierne var mødt talstærkt op til det sidste løb i DSRC cuppen. Og de tog ikke tomhændede hjem.
Lørdag lagde ud med regn og blæst. Det betød, at der skulle byttes nogle gode racerhistorier i de forskellige telte, og berettes om planerne for næste sæson. Hvis bare nogle af de planer bliver til noget, skal jeg love for der vil blive kørt stærkt næste år. Det bliver spændende.
Efter regnen kom racet. Bracket klassen åbnede løbet, og så blev der ellers kørt race.
Hele lørdagen blev der kørt kvalificering, hvor alle kørere skulle finde deres bedste tid. Både biler og motorcykler fik mindst 5 løb, da løbsarrangørerne var gode til at få afviklet løbene.


(Foto: SuperChevy.dk)

Efter kvalificering lørdag blev racerbilerne gjort klar til søndagens eliminering, og de blev "puttet" for natten.
Så sænkede racer-hyggen sig over pitten.

Søndag startede dagen med, at et lille jetfly skulle sendes afsted. Der var sørme krummer i det lille 3 motorers fly, som var lige ved at blæse telt og campingvogn omkuld, men kunne dog ikke helt magte det.
Op gik det med flyet og racet kunne begynde.

Første tur for kørerne var en test-tur. Det var en rigtig god ide, så kørerne lige kunne få lov at mærke vind og vejr, og ikke mindst grebet på banen.
Efter test-turen skulle kameraer og fotografer lige stilles op. Og så gik elimineringen i gang.

Jeg ved ikke, hvad der var sket i nattens løb, men jeg skal da love for, at der kom gang i burnout området. Ud væltede hvid røg fra skærmkasser, bagagerum, vinduer og døre. Tit var hele startområdet indhyllet i røg, men det betød også, at startområdet fik et godt lag gummi, og derved et bedre vejgreb.

Bracket klassen var først på banen.
Jeg har på tilskuerpladsen bl.a. fulgt Anders Hansen, Per Justesen / Anders Frederiksen, Jens Fahlberg og Svend Due. De 4 bedst placerede i klassen. Alle kører rimeligt stabilt, og er gode til at sætte deres dial-in tid, derfor handlede det en hel del om koncentration, held og ikke mindst, at kunne klare presset for at vinde.
Jens havde det hele og kørte med sejren, men det var ikke nok til at slå Anders, der i den samlede stilling vandt cuppen. De øvrige vindere i cuppen er Per / Anders som også har gjort det rigtig godt i år. De kørte sig ind på 2. pladsen og Jens blev 3'er.
Tillykke med sejrene.

I street klassen blev det sidste hit mellem Jan "Muren" Randrup og Thomas Lehd en ren gyser. Jeg stod som sædvanlig på første række og skulle se opgøret.
Muren og Thomas er rigtigt gode kørere begge to. Og Thomas ved, at man ikke skal sove i starten for at slå Muren, så han var klar og begge kom godt fra start. Ca. 50 meter ude skød Murens camaro, hvad den kun har gjort nogle ganske få gange før, og Thomas kørte fra ham. Hvad jeg ikke kunne se, derfra hvor jeg stod, var at Thomas havde rødlygtet (tyvstartet). Muren blev endnu engang vinder af weekendens løb, og en suveræn vinder i cuppen, hvor Thomas blev nr. 2.

Det var kun få point der skilte Steen Pedersen og Tommy Jensen. Det kunne lige så godt være den ene som den anden der løb med den samlede 3. plads i cuppen.
Det blev i alt kun 5 point der skilte Tommy fra 3. pladsen.
I år blev det altså Steen der kørte med sejren i kampen mellem de to, men lad os se om han kan holde Tommy væk igen til næste år.
Tillykke til jer.


(Foto: SuperChevy.dk)

I pro street klassen blev det rigtig spændende, for alle kører ca. lige stærkt.
Benny Jespersen som var repræsenteret af sin søn Rene, kunne bliver degraderet til 2. pladsen i cuppen af Christian Bruun.
Torben Clausen og Andreas Nielsen havde lige gode chancer for en samlet 3. plads, men alle deltagere havde selvfølgelig mulighed for at vinde weekendens løb.
Christian, Andreas og Peter Lund lå næsten side om side i lørdagens kvalifikation. Torben havde problemer med at få ordentlig greb, og Rene havde ikke taget alle hestene med hjemme fra, så for ham var der lagt op til en stille og rolig weekend.
Søndag skulle der som sagt stilles kameraer op på banen. Imens gik et kamera hold rundt i pitten for at filme bilerne og interviewe kørerne. Dette syntes Christian gik lidt for stille af, så han satte sig ind i sin sorte Corvette, holdt lidt i tomgang, og med et kunne man i hele pitten høre en af de mest frygtede lyde i dragrace. Kompressoren stod af, og der var frit udsyn til de mere skjulte dele.
Christian kunne se, at hvis han skulle beholde sin samlede 2. plads i cuppen måtte han ud og køre igen. Men en ny corvette er jo aldrig længere væk end en armslængde.
Lige pludselig havde Benny/Rene muligheden for at beholde sin 1. plads i cuppen, hvis han kunne køre fra Christian, og det var der nu en god chance for.
Løbet startede.
Andreas, hvis challenger havde drillet de sidste to løbs weekender, havde virkelig fået styr på den. Han kørte fra Torben som stadig ikke kunne få overført hestene. Ja, Andreas kørte faktisk fra dem alle samme, og vandt weekendens løb.
Benny/Rene kørte fra Christian og tog dermed 2. pladsen. 3. pladsen fik Peter kørt sikkert hjem.
I den samlede cup beholdte Benny/Rene deres 1. plads, Christian blev nr. 2 og Andreas nr. 3.
Tillykke til jer også.

Nu er dragracing sæsonen 2004 slut i Danmark, og sikken et år.
Nye racerbiler er kommet til. Ja faktisk er rekorden for cup deltagere slået atter engang.
Nye danske rekorder er sat både her og i udlandet. Aldrig har der været så mange hk. i Danmark som der er nu indenfor dragracing.
Dansk dragracing er i en god stigende udvikling, og det ser heldigvis ud til at fortsætte.
Jeg tror alle glæder sig til at følge med i, hvad der sker i vinterens løb med nye indkøb, ombygning af racerbilerne og justeringer. Og ikke mindst den kommende racersæson 2005.

Lisbet


Læs mere om:
  • 29/08/04 - Sindal Flyveplads - Drag Racing
  •