Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Belgiens GP - Teams preview - bunden

Formel 1 
25/08/04 

De små teams har af naturlige årsager det handicap, at det kun er den ene af kørerne der primært laver pointene til teamet. Kan det blive anderledes på Spa?
 

Hos de nederste 5 teams er det primært den såkaldte førstekører, der er i stand til at lave points. På Spa er der to muligheder. Enten vil nogle af andenkørerne benytte de sidste løb til at bevise deres værd og talent, hvis bilerne kan holde, eller også får vi endnu en gang bekræftet at der er stor forskel på hvem der skal have det bedste materiale som et team nu en gang kan tilbyde.

Sauber:
Fisichella er den hos Sauber der har formået at lave langt de fleste points. Massa har til tider vist sit potentiale, men det er ikke sket ofte nok. Lidt for mange fejl har ofte sendt ham ud af pointene. Massa har dog Spa banen som sin absolutte favoritbane, og elsker at køre på den. Her får han chancen for at bevise sit talent. Fisichella har kørt her masser af gange og siger også at banen er en hans favoritter. Hans erfaring med banen vil gøre forskellen mellem ham og Massa. Sauber teamet har igen haft arbejdet med aerodynamikken. Ingeniørerne er meget glade for den nye vindtunnel. Og aldrig har man set så mange små ændringer fra løb til løb som siden Sauber har fået færdiggjort vindtunnelen. Desværre har ændringerne ikke altid virket som forudset, men ingen tvivl om at Sauber har fået gang i en af de vitale sider af udviklingsarbejdet. Faktisk er man lidt konservativ denne gang, men ikke uden grund. Man forventer at vil benytte nogenlunde samme aerodynamiske setup som i Canada, men med diverse forbedringer som man har hittet på siden.

Toyoto:
Toyota har omstruktureret i teamet. Testkører Zonta rykkede frem som GP kører i det ungarske og Ryan Briscoe blev officiel test- og reservekører ved samme lejlighed. Debuten var måske lidt anspændt, men begge kørere udtaler at de nu har en meget bedre fornemmelse af deres situation og kan køre mere afslappet. Panis kender banen fra mange tidligere GP'er, og det er hans absolutte GP bane. Zonta og Panis venter sig begge meget af den TF104'eren på netop denne bane. Det virker som om at Toyota bilerne i år passer bedst til baner hvor der bliver hurtigt. Den nye bil har dog vist sig som en forbedring i forhold til forgængeren, og hele teamet mener at Spa er stedet hvor man kan bevise at den er meget bedre. Motoren fejler for så vidt ingenting, det er mere chassiset der ikke rigtigt har kunnet følge med. Mike Gascoyne har tryllet lidt igen på tegnebrættet og bilerne har undergået nogle små aerodynamiske ændringer der skulle sikre det samme vejgreb med mindre downforce. Det fungerer i vindtunnelen, men gør det i praksis?

Jaguar:
David Pitchford mener at man har opnået en ganske pålidelig pakke i Jaguars Formel 1 biler. Det ser ud til at være næsten rigtigt. Det vigtigste mangler dog, nemlig farten. Kun Mark Webber har været i stand til at score points for teamet i denne sæson. Rookie'en Christian Klien har - pænt sagt - prøvet grænser af, men en løftet pegefinger har fået ham til at køre pænere og lidt mere konstant, uden at det dog er blevet til points endnu. Det virker som at Jaguar stadig fører Stewart traditionen videre, og leverer den bedste bil til førstekøreren. Det sikrer selvfølgelig at man har en større chance for points, men kun til den ene af kørerne. Andenkøreren må så gøre det bedst muligt med det materiale der nu en gang er disponibelt. Det koster så i den anden hvor - i dette tilfælde - Klien ikke får de optimale betingelser for at sikre sig sin videre karriere i Formel 1. Bilen er blevet lettere modificeret i forhold til næsten tilsvarende baner. Teamet har næsten deres største fokus på dækkene. Spa er pr. tradition ret hård ved dækkene, og Jaguar og Michelin har da også haft adskillige samtaler om dette. Det grønne håb er ikke så stort som det har været, men er dog steget lidt i de sidste 3 GP'er, hvor der er blevet til points i de to.

Jordan:
Medium downforce er nøgleordet for Jordan på Spa. Det var på en bane med medium downforce at Jordan sikrede sig det hidtil bedste resultat i år, nemlig i Canada. Begge kørere fik ved den lejlighed points, 3 i alt for at være nøjagtig. Medium downforce køres der også med på Spa. Spa er også banen hvor Jordan gennem tiderne har gjort det bedst. Mange husker da Damon Hill og Ralf Schumacher kørte teamets første og hidtil eneste 1-2 sejr hjem i 1998. Fisichella blev toer året før og Barrichello sikrede sig teamets første pole i 1994. Vinder M. Schumacher årets verdensmesterskab på søndag, vil Eddie Jordan specielt huske tilbage. Det var nemlig her at han i sin tid gav M. Schumacher sin debut i Formel 1. Men minderne er en ting, virkelighedens verden noget andet. Det kan være at Jordan teamet skal bestille regnvejr i fællesskab med Minardi, for at kan gøre sig gældende. Holdbarhed har været et af hovedproblemerne i år, sammen med den dårlige økonomi. Ved flere lejligheder har bilerne været klar til at få point, men er så udgået. For Jordan teamets skyld må man håbe at Spa vil smile til dem søndag - gennem regnen.

Minardi:
Hos Minardi er det vanskeligere. Hvem skal have det bedste materiel, eller er det lige godt det de får? Bilerne lader til at køre ens, mens det mere afhænger af hvem der sidder bag rattet. Bilernes niveau kender vi, men holdbarheden er dog blevet forbedret. Håbet for Minardi må være at der bliver regn, regn og regn. Ellers har de ikke en chance på den lange Spa bane. Minardi har aldrig scoret points på Spa. Faktisk er teamets bedste placeringer godt 10 år gamle. Pierluigi Martini fik en ottende plads, mens Michele Alboreto fik en niende plads. Men det var den gang. Virkeligheden i dag er ganske anderledes.

Dons

Læs mere om:
  • 29/08/04 - Spa-Francorchamps - Formel 1
  •