Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Ring Djursland gav os gode resultater

MC600
Challenge 

15/08/04 

og kørerne udfordringer på må og få!
Sæsonens femte afdeling af DTC 600 Challenge Cup blev kørt forrige weekend på Ring Djursland - og er eneste løb i serien i år, der afvikles på denne lille men spændende bane - kun 1750 meter.
 

Banen har tidligere på sæsonen fået lagt helt ny belægning - og denne nye asfalt skulle visse sig at blive weekendens store samtaleemne, og give adskillige deltagere hovedbrud.

Lørdagens tidskvalifikation og pre-finale
Vejrudsigten for weekenden bød på masser af varme og solrigt vejr.
Tidskvalifikationen lørdag morgen gav Thomas Harding en flot 5. bedste tid, så nu var han tændt! Flere af de øvrige DRRT-kørere opnåede også rimelige placeringer ..måske lurer en overraskelse lige om hjørnet! Og det gjorde der. Som dagen skred frem blev asfalten pløjet op af de firehjulede. Det resulterede i store sprækker i banen, og visse steder direkte gennembrud, hvor store asfaltflader blev kørt op, og dannede åbne huller i banen. For bilerne kan dette til nøds gå, men for motorcyklerne er det direkte livsfarligt.
Derfor valgte løbsledelsen at annullere lørdagens pre-finale, og så håbe på, at man i nattens løb kunne reparere banen ved nye belægninger.

Søndagens finale
Søndag morgen stod det klart at banen nu havde en forsvarlig overflade, og løbene kunne gennemføres, også selve finale-løbet, der skulle igangsættes kl. 16.35 og slutte dagens DTC-fest af. Men ingen morgen warm-up!

Flere af Challenge Cuppens deltagere havde mest af alt lyst til at tage hjem efter gårsdagens oplevelser, men der skulle jo køres om nogle vigtige point sidst på eftermiddagen.

Blandt de lidt demotiverede kørere var vores egen Thomas Harding. Han havde ikke de vilde lyster til at blive til sen eftermiddag, og måske endnu engang opleve en baneoverflade i miserabel forfatning, men der var jo ingen anden vej! Kunne han holde sin femteplads ville det være gode point inden de sidste to løbsweekender. Givet var det inden søndagens løb, at det løb der blev aflyst lørdag i stedet skal køres ved næste DTC-arrangement, der er på Jyllands-Ringen i weekenden 4.-5. september. Så der bliver altså hele 3 pointgivende løb denne weekend.

Vi kan sikkert godt forvente en af sæsonens bedste placeringer fra Danish Road Racing Team ved søndagens finaleløb. Og sådan blev det også! Thomas og teamledelsen havde aftalt, at i starten var det vigtigt at holde sin placering og avancement, hvis det var muligt blot han var sikker på at holde hjem. Thomas Harding holdt sin femteplads hjem i mål - selvom han efter løbet udtalte "Jeg kunne godt have taget Steen Hansen, men jeg ville ikke satse og risikere at miste alle point - så jeg er tilfreds". Allan Howard kører også et flot løb og opnår en samlet 7. plads. Erik Thomsen opnåede en rigtig flot 10. plads og Mikkel Rasmussen kommer lige efter som 13. bedste mand. Ole Kristiansen var uheldig igen og måtte udgå med teknisk defekt, så han var af gode grunde ikke særlig tilfreds med weekendens strabadser. Fire ud af fem kørere henter point hjem - Flot gutter!

Yamaha fik sin første DTC-sejr i år, idet Jens Kristian Nielsen fra det konkurrerende team vandt finaleløbet foran Søren Hole og med teamkollega Ulrik Døssing Nielsen på 3. pladsen. Steen Hansen blev fire tæt fulgt af vores egen Thomas Harding som femmer.

De to førende DTC-piloter havde ikke en god søndag. Steven Tirsgaard måtte udgå og Kim Philip røg af, men kom på banen igen, så kan kom ind på en 12. plads.

Support fra sponsorerne
Der var som bekendt ikke noget hospitality i løbet af weekenden for vores sponsorer! Men vi håber at se jer til det næste løb.

Næste løb er igen en spændende udfordring på Jyllands-Ringen og finder sted i weekenden 4.-5. september 2004.

Med sportslig hilsen
Danish Road Racing Team

Se også:
Stillingen i DTC 600 Challence Cup


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - MC600 Challenge
  •