Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault Scandinavian Cup

Dramatisk løb på Ring Djursland

Formel Renault
Scandinavian Cup 

10/08/04 

Formel Renault Scandinavian CupEn skidt start endte med et nogenlunde resultat
Det er august, skolen er startet, solen bager fra en skyfri himmel og løbet på Ring Djursland er netop overstået. For mig blev det en blandet oplevelse, men alligevel en god portion erfaring til teamet og jeg.
 

Det var blot mit andet løb i Danmark i Formel Renault, da jeg har kørt to afdelinger af det tyske mesterskab, der har givet mig en del løbserfaring pga. af det store deltagerantal.
Vi lagde ud med 20 minutters tidtagning på den nye asfalt. Jeg byggede forsigtigt farten op, da jeg kun havde kørt på Ring Djursland i Formel 1800 klassen. Jeg kæmpede meget med understyring og kørte hurtigt i Pit. Vi ændrede på bilen, dette hjalp også lidt, men døjede stadigt med understyring ud af svingene. Jeg sluttede derfor på en ikke tilfredsstillende 6 plads.

Med det lidt dårlige udgangspunkt, var jeg opsat på at forbedre min startposition i første heat. Dette blev dog langt fra tilfældet. I udgangen af første sving bliver jeg ramt voldsomt bagfra, og har ingen chancer for undgå bilen foran mig. Jeg rammer ham og min forende letter et godt stykke fra asfalten, og det eneste jeg kunne se fra min styrthjelm, var den blå himmel. Bilen landede og jeg kunne stille og roligt rulle i sikkerhed.
Bilen så ikke så beskadiget ud, men der blev udskiftet wishbones og andre reservedele i tre af de fire hjørner. Ærgerligt da det var særdeles vigtigt at få prøvet det nye setup på bilen eftersom den ikke kørte som den skulle i tidtagningen.


(Foto: TAR)

Til andet heat startede jeg ud med samme setup som i første løb, som den bagerste i feltet. Jeg fik en kanon start og var efter første sving oppe på en sjette plads. Jeg lå derefter lige bag Harald Schegelmilh. Jeg var en del hurtigere men Harald forsvarede sig godt. På sidste omgang fik jeg dog en rigtig god udgang på den lange langside, og var allerede på siden af Harald efter bakken, så kunne uden de store problemer udbremse ham for enden. En god og fair fight.

Til tredje og sidste heat startede jeg nr. 5, som resultat af andet heat. Igen fik jeg en kanon start og var efter første sving oppe som nr. tre. Desværre for mig havde jeg ikke presset bilen 100% i andet heat, da jeg lå det meste af løbet bag Harald Schegelmilh. Jeg kunne derfor ikke mærke hvordan bilen opførte når den blev presset til grænsen. Jeg meddelte derfor mekanikerne at der ikke skulle laves nogen ændringer på bilen til tredje heat. Desværre var der stadig understyring. Dog ikke så voldsomt, men nok til at jeg ikke kunne holde svenske Robert Björkman bag mig, og måtte slutte løbet på ikke helt tilfredsstillende fjerde plads.

Starten på weekenden taget i betragtning var det et OK resultat, men mit eget mål er at være i top 3 til de danske løb og top 10 i internationale løb.

Som det ser ud nu er næste løb Grand Prix'et på Jyllandsringen, hvor jeg mener jeg har bedre muligheder for en topplacering og måske en heat sejr, hvilket jeg ikke ser som et urealistisk mål.

Steffen Møller


Team Aarhus Racing
www.tar.dk

Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Formel Renault Scandinavian Cup
  •