Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

En weekend med problemer

Yokohama Cup
1601-2000cc 

10/08/04 
Yokohama

- men som alligevel gav nogle gode resultater
For Team VM Zinc Umicore kørerne var det ikke en helt problemfri weekend på Ring Djursland, men alligevel sluttede det med gode resultater.
 

Davis Falch var forud for weekenden lidt betænkelig med at skulle kører med 80 kg. ballast i hans Peugeot 307 EPO-2 racer, men det skulle vise sig at der ikke var grund til bekymring i den retning.

Første tidtagning:
Alle tre Team VM Zinc Umicore placerede sig i top 5 i den første tidtagning, som også var kørernes første tur på den nyrenoverede Ring Djursland, hvor der var kommet helt ny asfalt hele banen rundt.
Hurtigst var Klaus Verner i tiden 0:59,060, på tredje pladsen kom David Falch i tiden 0:59,313, og på femte pladsen Lars Vendelbo med tiden 0:59,655.

Anden tidtagning:
Igen i den anden tidtagning var Klaus Verner hurtigst, men da der var begyndt at opstå store skader i den nye asfalt, så var tiderne dog generelt noget langsommere.
Klaus Verner sluttede 0,216 sekund foran David Falch, de kørte her på henholdsvis 1:00,160 samt 1:00,376.
Lars vendelbo på sjette pladsen satte tiden 1:00,903.
De 9 hurtigste ud af klassens 18 deltagere var her inden for et sekund, så der var lagt op til tæt race i søndagens to løb.


Davis Falch var weekenden igennem hurtig, på trods af de 80 kg. ballast han kørte med.
(Foto: Motorsporten.dk)

"I første tidtagning kørte det hele bare perfekt, og jeg kørte mig til en startplacering som nummer tre" - udtalte David Falch - "Men i den anden tidtagning, der beskadigede jeg bundkarret på bilen, da jeg prøvede at kører inden om de skader der var opstået i asfalten i 'Depot-svinget'. Til alt held skete der intet med selve motoren, og jeg er godt tilfreds med mine start placeringer.

Første heat:
Da starten gik til weekendens første heat, så var banen blevet renoveret, og underlaget var igen perfekt.
Straks det grønne lys blev tændt, så skød Klaus Verner frem, og han blev tæt fulgt af Jesper Carlsen med David Falch på tredje pladsen, Falch måtte dog allerede i det først sving afgive sin placering til Kim Lund Johansen.


Starten på 1. heat, hvor David Falch måtte 'afgive' sin 3. plads.
(Foto: Motorsporten.dk)

Lars Vendelbo kunne holde sin femte plads i løbets to første omgange, så kom der 'Safety Car' på banen på grund af et uheld, og den blev ude indtil der kun var en omgang tilbage, så var der lige en sprint-omgang før det ternede flag, men det gav ingen af kørerne en reel chance for at forbedre deres placeringer.
Så stillingen hen over målstregen for Team VM Zinc Umicore kørerne var Klaus Verner på 1. pladsen, David Falch på 4. pladsen og Lars Vendelbo på 5. pladsen.
Ved den efterfølgende tekniske kontrol viste det sig dog at nogle dele i forhjulsophængene på Verners Peugeot 307 EPO-2 racer ikke levede op til reglementet, så han blev frataget både placering og point i dette heat.


Klaus Verner var hurtigst i begge løb, men fik kun lov til at beholde den ene sejr.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Jeg er utrolig skuffet, efter at have fået frataget min placering samt pointene, vi var helt sikre på at de dele der var monteret på raceren levede op til reglementet, da de er originale Peugeot dele, men de viste sig at hører til en 206 model og ikke til en 307 model" - sagde Klaus Verner efter kendelsen - "dette kan nemt komme til at koste mig mesterskabet."

Andet heat:
Inden kørerne skulle ud til søndagens andet heat, så havde Team VM Zinc Umicore's mekanikere udskiftet de famøse dele, og Klaus Verner kunne indtage sin pole position på startgridden.


De tre Team VM Zinc Umicore kørere klar til start.
(Foto: Motorsporten.dk)

Igen fik de tre Team VM Zinc Umicore kørerne en god start, og gennem den første del af løbet havde Klaus Verner nok at se til med Jesper Carlsen lige i baghjulet, tilsvarende havde David Falch Renault køreren Kim Lund Johansen lige i baghjulet, så de to havde nok at se til.
De to gange to kørere holdt en stabil indbyrdes afstand, indtil Kim Lund rammer David bagi, så han spinder rundt, en forseelse som dommerene straks takserer til en strafbane til Kim Lund.
Falch's spind og Kim Lund's strafbane koster de to kørere så meget tid at Lars Vendelbo kan overtage 3. pladsen i løbet.
Bag Vendelbo genoptager Kim Lund igen jagten på David, og da David's koblingspedal forsvinder op under instrumentbordet, og det ikke længere er muligt at skifte gear, så smutter han forbi, og David må tage til takke med femte pladsen.

"Lige nu er jeg både skuffet og glad" - udtalte Klaus Verner efter sejren i andet heat - "igen kørte raceren som den skulle, og mine omgangstider løbet igennem var meget stabile."

"Selv om jeg gav alt hvad jeg havde i mig, så kunne jeg ikke indhente Klaus og Jesper, min racer styrede af h-til, jeg tror ikke vi havde fårt sat sporingen helt optimalt. Jeg havde nogle gode fighter med Kim Lund, og en gang hvor vi begge bremsede meget sent, så påkørte han mig så jeg spandt, det var ærgerligt da det kostede en del tid inden jeg igen var på ret kurs. Da jeg senere fik problemer med koblingen, og kun kørte rundt i tredje gear, så kom han forbi mig igen. Men generelt set er jeg tilfreds med weekenden, og nu ser jeg frem til løbet på Jyllands-Ringen, hvor jeg 'kun' skal have 30 kg. ballast i bilen" - udtaler David Falch.


Med en 3. plads i andet heat, så kom Lars Vendelbo igen på podiet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sportsdirektør Lars Vendelbo's kommentar efter weekende var:
"Vi ankom til Ring Djursland top motiverede og med materiellet efter vores overbevisning i den bedste orden, så meget desto mere skuffende er det så at få konstateret at ikke alt opfylder reglementet. Vi vil benytte pausen indtil Grand Prix'et på Jyllands-Ringen til at få gået alle tre racere HELT igennem fra for til agter, så situationer som denne ikke gentager sig. Efter min mening skulle første løb have været flaget af og så genstartet, vi fik ikke engang tre omganges race. Herudover er jeg selvfølgelig glad for min tredje plads i andet løb, blot trist at den skulle komme efter at en teamkollega var blevet påkørt!"

Næste løb i Yokohama Cuppe køres på Jyllands-Ringen den 4. og 5. september.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: