Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault Scandinavian Cup

Værste weekend for Team Color Racing

Formel Renault
Scandinavian Cup 

09/08/04 

Formel Renault Scandinavian CupTeam Color Racing ramte ind i en meget svær weekend. Begge racere fik skrammer undervejs, og pointhøsten blev derfor ikke så stor som der var håbet på.
 

I det første heat måtte Niels Dyhr udgå tidligt.
"Steffen Møller var blevet ramt at en anden og han ramte derfor ind i min racer, som gjorde at jeg bankede i autoværnet og ødelagde den bagerste wishbone," forklarer han.
Holdkammeraten Jimmy Jacobsson kom her hjem på en 8. plads.

Søndag var der mere drama, denne gang for teamets svenske kører. Jimmy Jacobsson's ene forhjuls ophæng knækkede af under nedbremsningen for enden af langsiden, og både racer og forhjul fortsatte hvert for sig videre ud i autoværnet i hårnålen. Et kraftigt uheld der gør at mekanikerne får en del at se til de kommende uger.


Jimmy Jacobsson kigger på sin skadede racer
(Foto: Motorsporten.dk)

"Vi skal selvfølgelig også undersøge hvad der var årsagen til fejlen - om det var metaltræthed eller noget andet der gjorde at Jimmy kørte af," fortæller Niels Dyhr.

For Niels var løbet også problematisk - han kom igennem på en 10. plads.
"Jeg sloges dog med understyring, hvilket kostede tid. Alligevel forsøgte jeg at give alt, og det kostede et spin undervej," siger han.
For teamet var det således en hård weekend.
"Det var vores værste weekend for teamet, men nu ser vi fremad og skal arbejde med at få bygget bilerne op. Det kan i hvert fald kun blive bedre," siger han. Samtidig påpeger han at sikkerheden i klassen godt kan blive bedre.
"Det virkede som om at den meget stramme tidsplan forringede sikkerheden. Al ære og respekt til DTC - det er klassen i Danmark der driver motorsporten frem. Episoden med Jimmys uheld viste at sikkerheden blev tilsidesat. Hvor det er meget normalt at safety-car bliver sendt på banen når der holder en racer et sted hvor der køres virkelig stærkt, blev Jimmys racer stående ude på et meget risikabelt sted. Formel Renault-racerne kører hurtigere og kører uden skærme, hvilket øger faren for et større uheld hvis der flettes hjul. Sikkerheden i vores eller andre klasser må ikke ofres fordi tidsplanen er for stram," udtaler Niels Dyhr.


Niels Dyhr bemærkede at sikkerheden i klassen kan være i fare, hvis hensynet til tidsplanen går forud
(Foto: Motorsporten.dk)

Han hæfter sig også ved at der var lidt for meget rod i forbindelse med Kasper Andersens 'ulovlige start'. "Han blev vinket frem, fordi der var rod i opstillingen. Han bliver derfor sendt ud igen, men ender med at få et sort flag. Det er bestemt ikke fair overfor Kasper, når det var andre der havde fejlet," slutter han.

Det næste løb i Formel Renault Scandinavian Cup køres i weekenden 4. og 5. september på Jyllands-Ringen.

Benji

Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Formel Renault Scandinavian Cup
  •