Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 0-1600cc

Dennis Barth igen med i toppen

Yokohama Cup
0-1600cc 

09/08/04 

Den lille kørelærer fra det vestjyske strålede om kap med solen efter søndagens afdelinger i den lille Yokohama Cup klasse. Endnu en placering i toppen gjorde dagen ekstra god for Dennis Barth.
 

Dennis Barth strålede om kap med solen efter søndagens afdelinger i den lille Yokohama Cup klasse. Bilen har fungeret som aldrig før siden Dennis Barth overtog den for et par sæsoner siden. Stille og roligt har han og mekanikerne fået bilen til at fungere bedre og bedre - især i denne sæson. Der er det virkeligt gået fremad for Dennis Barth.

I forberedelserne til denne weekend, havde man prøvet at sænke forenden på bilen, dog uden at kunne nå at teste ændringen. Men det viste sig i løbet af weekenden at ændringen havde en god og positiv effekt på bilen. Den kørte bedre end før, dog skulle Dennis Barth lige vænne sig til at den reagerede lidt anderledes. Men sammenholdt med at man også løbende har eksperimenteret lidt med dæktryk, så gav det en positiv effekt. Dennis Barth udtaler at man har fundet et dæktryk der måske er helt optimalt når starten går, men som til gengæld viser sin store effekt senere i hvert heat når dækkene er blevet godt varme - og konkurrenterne har slidt rigeligt på deres dæk.


Dennis Barth foran en af konkurrenterne
(Foto: Motorsporten.dk)

Inden heatene skulle køres, skulle Dennis Barth og kollegaerne køre tidtagning. For Dennis Barths vedkommende gav det startplacering som nr. 7 til begge heats. I løbet af det første heat, fik Dennis Barth kørt sig frem til sjettepladsen og dermed var der gode points på kontoen. I andet heat startede Dennis Barth igen som syver. Efter tæt kamp med bl.a. Henrik Mikkelsen som Dennis Barth for øvrigt roser for køre et tæt, men meget fair løb sluttede Dennis Barth på femtepladsen. Det skete dog ikke uden omkostninger, kofangeren bag på bilen blev i en af de indledende dueller da heatet startede, revet af men det fik ingen betydning senere i løbet. Mod slutningen af heatet da duellen med Henrik Mikkelsen var overstået, lykkedes det Dennis Barth at trække fra og slutte løbet uden større besvær på førnævnte femteplads. Igen var der gode points til kontoen.


Dennis Barth med nyt sponsormærke på motorhjelmen
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover forberedelserne på det mekaniske område, så har Dennis Barth også fundet en sponsor mere. Det er Q-Star VVS som nu er gået ind og støtte Dennis Barth. Det nye samarbejde venter Dennis Barth sig meget af, han oplyser dog at der stadigvæk er plads på bilen til flere sponsorer.

Dons

Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •