Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Swedish Touring Car Championship

BMW kigger Göransson efter i sømmene

Swedish
Touring Car
Championship 

16/07/04 

Richard Göranssons success i STCC har medført at BMWs ledelse nu tager et nærmere kig på ham.
"Det er helt fantastisk at de kommer til Knutstorp for at kigge på mig."
 

Den 24-årige kører der fører STCC, overvåges i weekenden af Friedrich Nohl som sidder næst-højest i BMW Motorsports hierarki, i samme ledergruppe som der går rygter om vil give Björn Wirdheim en chance for at køre sit første løb i Formel 1-VM.

"De har en god føling med hvad vi gør her i Sverige, og når de nu har fået øjnene op for mig som kører, kan det blive ret interessant".

Richard Göransson afbrød sin engelske formel-karriere og kom til STCC i fjor. Han var straks med i kampen om de øverste placeringer. I år har han taget 5 sejre på 10 kørsler, leder mesterskaber med 6 point foran en anden svensk formel-kører, Volvos Robert Dahlgren.

Friedrich Nohl, som besøger Ring Knutstorp for at studere Richard Göransson og der svenske team West Coast Racing, har det øverste ansvar for BMW's standardbil-satsning, der i første omgang omfatter europa-serien ETCC.

"Tænk sig at kunne være med der", siger Richard.
Det er ingen hemmelighed at han drømmer om at forlade Sverige for at indtage en plads i BMW's fabriksteam. Men de er også involverede i formel-biler - ikke mindst Williams Formel 1-teamet.
"Formelbiler? Nej, der har jeg givet op", siger Richard.

Han er helt rolig overfor weekendens kørsel, på trods af at han har BMW's øjne hvilende på sig.
"jeg er aldrig nervøs. Det er kun når jeg spiller golf. Racerbiler - der ved jeg hvad jeg gør", siger han, og det er velkendt at han altid lige snupper sig tyve minutter på øjet før hvert løb.

Richard Göransson og stald-chefen Dick Jönsson Wigroth er muligvis lidt bekymrede over at BMW ar valgt netop denne weekend til deres besøg. Efter de seneste løbs fremgang har Richar Göransson fået ekstra 50 kilo i bilen.
"Med 50 kilo i bilen er racet på Knutstorp en åben bog," siger Dick Jönsson Wigroth.

Teamet har i weekenden taget den svenske formel-stjerne Thed Björk ind som team-kammerat for at hjælpe Richard. Fredag gik Richard rundt og hjalp Thed Björk med at finde rundt på Knutstorp. Det hjalp øjensynligt, for Björk var blandt de tre hurtigste. Hurtigst var Johan Stureson.

I den danske klasse, DTC, var Jens Edman hurtigst.

MRR

Læs mere om:
  • 18/07/04 - Ring Knutstorp - Swedish Touring Car Championship - SM
  •