Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

The looser takes it all

Formel 1 
10/07/04 

Kvalifikationen på Silverstone viste sig at være en af de største farcer gennem tiden. Formatet som der køres kvalifikation efter har vist sig at have en alvorlig skavank - den så vi alt for tydelig præsenteret i dag.
 

Stort set alle kørere gik efter at køre en tid der rakte til anti-pole - altså at køre langsomt. Ferrari var måske de eneste der pakkede det pænt ind med talrige oversatsninger. Renault bakkede af som de plejer, men fra og med Coulthards forsøg blev der bakket voldsomt af. Metrologerne skulle have spået regnvejr til den sidste del af den endelige kvalifikation, hvorfor det jo er meget fordelagtigt at starte tidligt ud for at sætte sin tid. Især de britiske teams spillede denne taktik ud.

Det var - set udefra - skandaløst for sporten. Og det viser at kvalifikationsformatet har et stort hul. Billederne som vi så i dag er virkelig ikke det der forbindes med Formel 1. Det er helt imod sportens ånd. De har selvfølgelig deres grunde til at køre på denne måde - og ingen siger jo at de absolut skal køre efter den hurtigste tid hvis de ikke vil. Men det kan på ingen måde være meningen at man som tilskuer skal holdes så meget for nar!

Der har været diskuteret i talrige timer og på mange niveauer for at få ændret det format som vi ser i dag. Med farvel til Max Mosley der ellers har været primus motor i sporten, ser det ikke ud til at de 10 teams og folkene omkring sporten kan finde en løsning på dette. 'Nu er formatet sådan - og så skal det blive ved med det', lyder parolen - primært fra et par af de store teams.

Men det holder bare slet ikke - og det skal være sidste gang vi var tilskuere til en sådan uacceptabel farce! Og regnen - den holdt sig væk!

Benji

Læs mere om:
  • 11/07/04 - Silverstone - Formel 1
  •