Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

Munkebjerg Hill Climb: Svær bane i vanskeligt vejr

Historisk 
05/07/04 

Bakken ved Vejle lagde kurver til afdeling 2 i kampen om Bakkeløbspokalen, og forholdene var meget svære - tør træning og våde løb var en lumsk kombination, især for os debutanter.
 

Der var 42 biler til start på bakken ved Vejle, heraf 5 i min klasse - men kun én af dem, en Renault 8 S, var under 1500 kubik, og dermed også i samme motordivision. Selvom den direkte konkurrence således var begrænset, så var der dog nok at se til og på, for der var mange biler med, som kunne være indenfor rækkevidde, hvis Spitfiren var på toppen: Vagn Hansens flotte røde Healey 100/6 var med igen, min gamle duellant fra baneløb Finn Vagtholm var der i sin Healey 3000, Lokvigs Morgan +4 Super Sport, Palle Rühe Krag i sin MG Midget 1275 og mange flere. Så hvis jeg kiggede udenfor klassen, så var der såmænd nok at køre for - eller imod, alt efter hvordan man ser på det.


(Foto: Johan Frederik Schjødt)

Allerede på turen op til Munkebjerghotellet, som var base for hele cirkusset, blev det klart for mig, at denne bakke var noget helt andet end Ganløse: Længere, stejlere, hurtigere - og meget, meget sværere. Og temmelig utilgivende, for en afkørsel hér ville næsten uvægerligt ende i betonværnene eller i de store halmballer. Så jeg var egentligt indstillet på at tage den med ro - men man er jo alligevel opsat på at køre sit bedste, ikke? Det vidste arrangørerne naturligvis godt, og det skortede ikke på advarsler om at tage den med ro under træningskørslerne, fordi bakken er så svær, og har et par svingforløb, der kan snyde. Advarslerne var dog ikke nået helt ned i min underbevidsthed, og det er formentligt forklaringen på, at jeg i min første træningskørsel spandt i sving 2 - overdreven ambition og så en dårlig hukommelse er en farlig kombination i et bakkeløb. Svinget kom bag på mig, og jeg kom alt for hurtigt ind i det. Det er et lumsk 2-delt venstresving, som starter meget åbent, men slutter med et mere end 90 graders knæk. Jeg kom blæsende med næsten maksimum omdrejninger i 3. gear, da det gik op for mig, at dette hér ikke var helt rigtigt. Jeg lagde kursen over mod venstre og bremsede så godt jeg nu kunne - og det er noget Spitfiren ikke kan lide, det med at bremse og dreje på én gang. Så bagenden kom stille og roligt (føltes det) længere og længere ud, jeg hældte mere og mere kontrastyring på, mens jeg fortsatte bremsningen. Det endte med at jeg holdt i en sky af dækrøg, præcis med spidsen ind mod kurvens skarpeste punkt, med næsten fuldt ratudslag (det er ret meget i en Spitfire) og motoren stallet - men uden at have berørt noget. Så jeg startede motoren og kørte træningsturen til ende på 1:28,5 - den langsomste træningstid overhovedet.


(Foto: Johan Frederik Schjødt)

Det var bestemt en forskrækkelse, som gav meget stor respekt for bakken ved Munkebjerg - og for hillclimbdisciplinen generelt. Man skal være ufatteligt god til at lære en rute at kende, hvis man skal kunne køre sit bedste efter 2-3 gange træning. På dén måde er hillclimbs langt sværere end baneløb, hvor man nemt kan få 2 gange 10-12 omgange under tidtagningen. Desuden er der jo generelt meget ringe afkørselsmuligheder på offentlig vej, som hillclimbs afvikles på - så HVIS man laver en fejl, kan den meget nemt få større konsekevenser end på banen. Det var med dette i baghovedet, at jeg til træning 2 satte en tid på 1:00,7 - pænt uden at være prangende, men dog ikke nået uden kontrastyring i et par af svingene. Jeg var faktisk vældigt godt tilfreds med denne tid, da jeg fik den at se. Jeg havde regnet med at Spitfiren ville være væsentligt langsommere, fordi den stejle bakke klart favoriserede biler med power og moment. Det skal i øvrigt lige siges, at informationen om tiderne (og alt muligt andet) var næsten ikke-eksisterende, så mens konkurrencen stod på anede ingen hvor hurtigt eller hvor langsomt de kørte. Det var lidt som at køre i blinde i forhold til sine konkurrenter, og man vidste derfor ikke, om man skulle give den et nøk mere eller holde igen. Ganske frustrerende, og én af de ting som arrangørerne høstede en gevaldig kritik for.

Det blev dog værre endnu, men denne gang var det vejrets skyld: Det blev kun til 2 træningsture i solskinsvejret - men man kan også sige, at det var næsten lige meget, for da de rigtige timede kørsler startede om eftermiddagen, så var det på en drivvåd vejbane: SÅ bliver bakken lumsk, og jeg var indstillet på at skulle lære den at kende på ny. Og denne gang ville jeg ikke tage chancer! Det afspejlede min første regntid på 1:09,4 da også - det var bestemt ikke hurtigt, men til gengæld var det sikkert. 2 andre debutanter på bakken var ikke så heldige: Samme svære venstrekurve, som jeg snurrede i, havde efter denne første timede gennemkørsel 2 biler på samvittigheden: En MGB røg af i træningen og en utroligt flot Jaguar XK 140 i første løb. Ingen af de 2 lignede sig selv efter mødet med halmballerne - Jaguaren blev dog i stand til at køre hjem til Odder, efter at have fået trukket skærmene nogenlunde ud på plads med et brutalt elektrisk spil.


(Foto: Ole Aaen, MG Car Club Denmark)

Til anden kørsel gav jeg mere gas, men det VAR et lotteri: Det var halvanden time efter første gennemkørsel, og vejgrebet kunne sagtens have ændret sig væsentligt - der havde både været sol og mere regn i mellemtiden. Det gik dog rigtigt godt, og Spitfiren klyngede sig til den glatte asfalt, det bedste den havde lært - og tiden 1:02,3 var faktisk helt fin efter forholdene. Sågar bedre end Arnes tid i Jaguar XK 140, som jeg aldrig har kunnet følge med på bane. Men som sagt, det anede jeg ikke før bagefter. Men jeg havde da en fornemmelse af at kunne køre hurtigere endnu i næste start, så det gik jeg naturligvis efter i tredje og sidste gennemkørsel. Jeg vil også tro, at første del af ruten gik bedre, men så kiksede jeg skiftet til 3. gear på bakkens stejleste sted - en 12% stigning, hvor bilen tabte masser af fart under mit fumleri, så da jeg endelig fik 3. gear ind kunne motoren næsten ikke slæbe sig op af bakken. Herfra var der stadig pænt langt til mål, og jeg tabte masser af tid - som tiden på 1:04,4 fortæller.

Jeg var derfor ikke videre skuffet, da jeg ikke blev kaldt op til præmieoverrækkelse. Efter at løbsledelsen havde gransket tiderne i meget lang tid, blev vinderen i min klasse udråbt til at være Otto Reedtz-Thott i sin AC Cobra (han satte også dagens allerhurtigste tid i Cobraen) foran far og søn Lokvig, der skiftedes til at køre deres Morgan. Jeg blev derimod vældig overrasket, da tiderne blev offentliggjort på HMS's hjemmeside 4 dage efter - og det her fremgik, at kun Cobraen havde været hurtigere end Spitfiren i klassen! Jeg havde faktisk slået Morganen - hvilket naturligvis glædede mig, selvom jeg da pludselig kom i tvivl om man overhovedet kunne stole på de resultater. Efter at have skrevet frem og tilbage med tidtageren tror jeg på tiderne - og så så det pludseligt meget godt ud: 2'er ud af de 5 biler i klassen, og en respektabel samlet tid (de 2 hurtigste kørsler) på 2:06,8 - bedre end begge Healey'er, bedre end Arne i Jaguaren, og sågar bedre end den ene Fiat Abarth, der slog mig klart på Ganløse. I øvrigt også 0,5 sekund bedre end Palle Kragh Rühe i sin MG Midget - jeg har i foråret prøvet at motivere Palle til at bruge Midget'en til baneløb, og håber at hans trang til revanche bliver stor nok til at vi også kan mødes dér.


(Foto: Ole Aaen, MG Car Club Denmark)

Selve afviklingen af løbet ved Munkebjerg fortjener lige et par ord med på vejen: Ikke af de rosende, desværre. For det første var der ingen løbende information om tiderne - det er en meget stor mangel ved en sådan type løb. Dernæst er det naturligvis noget forfærdeligt rod, at der bliver udråbt forkerte vindere. En endnu større fejl var, at tidsplanen slet ikke holdt: Der var planlagt 3 træningskørsler, og 4 timede gennemkørsler - det blev kun til 2 gange træning og 3 løb, på trods af at deltagerantallet var lavere end man kunne håbe på. Efterhånden som vi deltagere ventede og ventede, kunne vi regne ud at tidsplanen var skredet totalt, men officiel information var der INTET af. Jeg så en deltager, der kørte ind i Vejle efter en avis og lidt rundstykker for at slå ventetiden ved foden af bakken ihjel - SÅ går det altså for langsomt. Og det samme gjorde det med offentliggørelsen af resultaterne - 4 dage efter løbet er ikke imponerende, især når deltagerne ikke har fået noget at vide mens løbet stod på.

Nå, det var nogle sure opstød fra min side, men det er i den bedste mening: Idéen med Bakkeløbspokalen er for god til at skulle lide under så ringe udførelse - bakkeløb er en ideel introduktion til historisk motorsport, som mange finder utrolig svært at komme i gang med. Bakkeløbene er lige til at gå til, kravene er få og nemme at overskue, og man møder andre ligesindede og ikke for mange professionelle - og så kan man jo gå videre dérfra, og det er næsten det vigtigste. Jeg ved at arrangørerne allerede har udarbejdet en evaluering af arrangementet, som har nævnt de mange små og store fejl, så mon ikke arrangementet i Rold Skov i august løber mere gnidningsløst af stablen?


(Foto: Ole Aaen, MG Car Club Denmark)

De rosende ord i denne forbindelse skal i stedet gå til deltagerne, som fokuserede på det vi var kommet for: At køre racerløb. OK, vi ville formentlig alle gerne have kørt den 4. gang, men i ventetiden fik vi da snakket en del om biler i stedet for. Selve banen, den fantastiske rute op mod Munkebjerg Hotel opvejede stort set de mangler, der var i afviklingen af løbet, og det er nok også årsagen til at der er så mange gengangere fra år til år i Munkebjerg Hillclimb. Det er en meget spændende bane i virkelig smukke omgivelser, og det nød både deltagerne og publikum godt af - selvom det er paradoksalt, at det dårlige vejr øger den sportslige værdi, men formentligt har holdt nogle tilskuere hjemme.

Jeg har i hvert fald besluttet at deltage i de 2 resterende hillclimbs i Rold og på Fyn også - og selvom Spitfiren faktisk har kørt over min forventning i de 2 første løb, så planlægger jeg i løbet af sommeren at montere det 4,88 sæt kron- og spidshjul, som jeg købte fra min sponsor Rimmer Bros i foråret. Jeg regner med det vil afhjælpe lidt på motorens manglende kræfter, og både være en fordel på bakkerne og på banen. I mellemtiden ser jeg frem til en dejlig sommer, hvor jeg skal ture lidt rundt i Spitfiren, mens jeg glæder mig over at have plader på den: De fleste andre racerbiler er gået i sommerhi indtil august, og det er jo næsten synd. God sommer!

Resultater

NrNavnBil ModelKl.2 Bedste
29Bo S. JohansenLotus 7, 1964A01:52,504
11Rene Mønster PedersenLotus Seven 1960A01:59,220
12Henrik NielsenLotus Super Seven 1966A02:03,874
60Herluf JensenAlfa Romeo Giulia 1963A02:04,670
67Nels Klit ChristensenLotus Suuper Seven 1969A
15Jørn RasmussenMB B V8 1963C02:01,366
16Francesco AversaFiat Abarth 695 1971C02:02,677
18Per EinarssonAlfa Romeo 2000 GT VeloceC02:02,707
14Palle Kragh RüheMG Midget 1966C02:07,272
22Evan JørgensenFiat Abarth 850 TC 1967C02:08,016
13Erik LolkChevrolet Corvette 1971C02:11,644
17Søren KnudsenFiat Abarth 850 1969C02:12,533
19Henrik HeideTriumph TR4 1966C02:17,151
21Jens GeschwendtnerAustin Healey Sprite 1959C02:23,708
20Morten GeschwendtnerAustin Healey 3000 MK I 1959C02:27,661
1Bjarne BernerMG B GT V8 1973C
9Jørgen WittingMG TC Roaster 1946D02:03,832
7Rene ChristensenCitroën 11 sport 1944D02:09,449
8Erik LarsenCitroën 11 BL 1939D02:20,993
35Magnus NeergaardRiley 9 Sports 1931D02:21,280
4Otto Reedtz-ThottLotus MK II 1956E01:49,550
140Arne B JakobsenJaguar XK 140 Coupe 1957E02:07,163
49Finn VagtholmAustin Healey 3000 1960E02:09,168
24Vagn HansenAustin Healey 100-6 1957E02:14,905
120Liljan ConnerJaguar XK 120 Roadster 1950E
5Otto Reedtz-ThottAC Cobra 1965F01:45,184
54Claus EbberfeldTriumph Spitfire 1963F02:06,766
10Rasmus LokvigMorgan +4 1963F02:07,957
101Philip LokvigMorgan +4 1963F02:11,233
68Poul BertelsenRenault R 8 S 1968F
58Peter GrauFiat Abarth 1000 1971G02:04,973
2Uffe MadsenMG B Roadster 1967G02:04,974
110Jørgen GaardeAlpine Renault A 110 1972/1976H01:53,175
26Lars BækkelundFiat 128 SL coupe 1972H01:56,600
85Kenneth VagtholmPorsche 911 1976H01:58,381
74Tore Sten NielsenLotus Seven 1968H02:09,307
43Ib VøldingLotus Europa 1974H02:10,208
70Ivan HansenNSU TTH02:13,427
25Niels JørgensenMG B 1976H
30Kurt AndersenFord Escort Mexico 1972H
28Frank JohansenOpel Kadett Coupe 1979I02:16,872

Claus Ebberfeld
ViaRETRO.com


Læs mere om:
  • Munkebjerg
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her