Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Frankrigs GP - Teams preview - bunden

Formel 1 
01/07/04 

Der skiftes placeringer i bunden. Og heldigvis for det da. Det er et godt tegn på at de mindre teams trods alt får udbytte af anstrengelserne.
 

De lavest rangerede teams får nu også points ud af anstrengelserne. De er faktisk bedre til at bytte placeringer end de er i toppen. Nu er spørgsmålet så hvordan det vil gå de små teams på den flade, men teknisk krævende bane, Magny-Cours.

Sauber:
Sauber har haft mest vind i sejlene blandt de nederste fem teams, men nu er Toyota langt om længe begyndt at røre på sig, og selv om Sauber har dobbelt så mange points, kan Toyota hvis det fungerer for dem, godt begynde at true Sauber lidt i kampen om femtepladsen. Sauber har været en tur omkring Circuit de Catalunya for at teste. Efter at teamet har fået sin nye vindtunnel er der for alvor kommet forbedringer på bilerne. Og det er netop én af disse forbedringer som Sauber sætter på bilerne til det franske GP. En ny frontvinge udviklet i vindtunnelen. Udover at have testet den nye frontvinge, så har man selvfølgelig i samarbejde med Ferrari også testet Bridgestone dæk og har så godt som fundet hvilke compounds man vil anvende. Men den endelige beslutning sker dog først fredag efter træningen.

Toyota:
Toyota har tilsyneladende godt gang i udviklingen. Mike Gascoynes små mirakler begynder at virke, og i USA kunne man se at man faktisk godt kan køre point hjem, også uden andres hjælp. Men der er ikke helt den samme optimisme ang. dette for de to næste løb. Det er anderledes typer baner, og spørgsmålet man stiller sig selv hos Toyota er om man kan få bilerne til at køre hurtigt nok på disse to baner. Det drejer sig om Magny-Cours og Silverstone. Man erkender at bilen ikke er så god når der skal køres med megen downforce, hvilket der skal på de to baner. Men selvfølgelig håber man det bedste, især Panis der er på hjemmebane på Magny-Cours.

Jordan:
Jordan teamet havde nok håbet på det, men ikke troet det. Nemlig at være foran de to andre mærker der kører med Ford motorer. Og især det at man her midtvejs i sæsonen er foran specielt Jaguar, det fryder sikkert især Eddie Jordan. Men holder det? Jordan var i sidste uge en tur omkring Vairano for at teste aerodynamik. Det var Timo Glock der testede ved den anledning. Nick Heidfeld er modsat flere andre af kørerne ret begejstret for Magny-Cours. Pantano har kørt her før i Formel 3000 og vundet på banen så her er noget han kender igen. Han glæder sig til gensynet med banen men erkender også at han har lidt der skal indhentes for hans vedkommende.

Jaguar:
Jaguar har testet på Circuit de Catalunya i sidste uge, og bortset fra Kliens lille uheld med en blæser, forløb alt ifølge teamet godt. Man nåede igennem det planlagte testprogram uden de store forsinkelser. Begge GP kørerne har før kørt på banen. Klien dog i Formel 3, men har alligevel et vist kendskab til banen. Jaguar har ikke de store ændringer i bilen, men i stedet en masse små som man håber vil bringe fremskridt til teamet. De primære ting har været små aerodynamiske ændringer, motorstyringen og affjedringen. Der er faktisk en større optimisme at spore hos teamet end længe set, så måske har de noget godt klart til det franske GP.

Minardi:
Minardi er ovenpå efter det amerikanske GP hvor det første point kom i hus efter meegeet lang tids venten. Men nu bliver det svært igen. De næste par baner passer kun til Minardi hvis det bliver regnvejr. Så uden for pointene er nok der de igen vil befinde sig.

Dons

Læs mere om:
  • 04/07/04 - Magny-Cours - Formel 1
  •