Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Lige ved og næsten

WRC 
28/06/04 

World Rally Championship- Marcus Grönholm på andenpladsen i Tyrkiet
Det var endnu engang i denne sæson lige ved og næsten for Peugeot's Marcus Grönholm. Den dobbelte rallyverdensmester sluttede på andenpladsen i Rally Tyrkiet med sin Peugeot 307 WRC, blot 26.2 sekunder efter Citroens Sebastien Loeb, i et begivenhedsrigt rally.
 

Marcus Grönholm erobrede føringen på rallyets anden etape, men mistede den igen efter et bizart uheld. En metalstang fra en betonblok, der lå i indersiden af et sving, trængte gennem bunden på rallybilen og fortsatte op gennem co-driveren Timo Rautainens sæde.

Den uheldige co-driver skreg af smerte og det fik Marcus Grönholm til at stoppe bilen. Da han havde sikret sig at Timo sluppet uden alvorlige skader, fortsatte holdet, men var ikke i stand til at indhente den tabte tid igen.

Timo Rautainen fik efter rallyet Immarsat Star prisen for hans bemærkelsesværdige indsats.

"Timo har vist både mod og udholdenhed ved ikke bare at fortsætte i rallyet, men at fortsætte med at læse noterne ufortrødent. Dette beviser at Timo virkelig kan køre r.. ud af bukserne," sagde den tidligere co-driver verdensmester, Nicky Grist.

"Selv om vi kan le af hændelsen nu, så har jeg aldrig oplevet noget så smertefuldt," fortalte Timo ved prisoverrækkelsen.


Sejrene vil komme, lover Marcus Grönholm efter andenpladsen i Tyrkiet.
(Foto: Peugeot Sport)

Men prøvelserne var ikke forbi for Marcus og Timo. På næstsidste prøve strejkede gearkassen, men Marcus fik, løst problemet efter telefonisk konsultation med teamets teknikere og bevarede andenpladsen, der endda var lige ved at blive konverteret til en førsteplads, da Sebastien Loeb fik problemer med et hjulleje på sidste prøve.

"Hvis vi fortsætter i vort nuværende tempo, vil sejrene komme," konstaterede den ukuelige Marcus Grönholm ved målet.

Aktuel Motorsport Information fra Peugeot


Læs mere om:
  • 27/06/04 - Tyrkiet - WRC
  •