| At den mange dobbelte verdensmester vandt sæsonens ottende Grand Prix sejr er der ikke noget nyt eller revolutionerende i. Man kan overveje om man i det hele taget gider ønske ham tillykke mere. Med den form han har vist i år er kravet altid en sejr og alt andet er fiasko. Men at han bevarede kynismen og blev siddende i sin bil omgang efter omgang mens lægerne baksede med hans lillebror, har jeg svært ved at forstå og respektere. Skal jeg sætte mig i hans situation havde jeg parkeret min bil lige der på opløbsstrækningen, min brors helbred vil altid være vigtigere end en sejr, uanset om det så er nr. 117 eller den første. At hans smag for champagne har drevet ham til den opførsel er skammeligt. Godt han ikke er min bror!
En anden ting er hele forløbet med safety-car. Jo, den skal sendes på banen når der sker et uheld, men omvendt virker det en anelse usmageligt at bilerne triller forbi omgang efter omgang, mens en kører potentielt kæmper for sit liv. At de alt for mange omgange bag en safety-car så også har en sportslig lidt negativ smag er ikke så væsentlig som det signal det sender - at løbets planmæssige gennemførsel er det væsentligste. Generelt er jeg glad for at der er kommet safety-car i Formel 1, omstarter er heller ikke sportsligt set det mest optimale. Men i dagens situation kunne en pause i løbet have været rar. Dels for at Formel 1 viste sit menneskelige ansigt udadtil, men også så kørerne alle kunne få en briefing om hvad der var sket med deres kollega. Showet skal ikke altid køre videre.
Omstændighederne omkring Montoyas diskvalifikation er heller ikke for heldige. For 19 år siden havde vi en identisk situation i Italien, hvor Alain Prost også skiftede til reservebilen for sent og fik vist det sorte flag meget langt inde i løbet. Utroligt at en baneledelse ikke kan finde ud af en relativ simpel regel. Nej, Montoya måtte ikke skifte bil på et tidspunkt, så ja, han skulle udelukkes. Ok - han får lov at starte - det er en smutter, men at der går det meste af løbet før man hiver ham ud er for dårligt. I 60 omgange er manden på banen og har indflydelse på løbet. Hvad nu hvis han havde kørt sammen med en anden bil, og denne var udgået? Regler skal selvfølgelig overholdes, også selvom Williams pt. har lidt problemer med det. Men det skal ikke tage så lang tid at håndhæve dem. Det svarer lidt til en fodbolddommer der smider en spiller ud fem minutter før tid, for noget han gjorde på vej ind på banen.
Satos første podieplacering og et enkelt point til Zsolt Baumgartner er blandt de forsonende elementer ved løbet i USA. Sato har længe banket på til nogle solide placeringer, men har været forfulgt at rygende motorer. De mekaniske uheld havde i dag overladt til Jenson Button, der efterhånden må føle sig en del truet af sin hurtige japanske holdkammerat.
Baumgartners point er et af de få øjeblikke efterhånden, hvor det viser sig at sommetider er det nok at gennemføre. Det er ikke fordi den ungarske chauffør har talent i overflod, nej han gennemførte bare løbet - og i dag var det nok. Sikkert et af højdepunkterne i hans karriere.
Også en fornem placering til Toyota og veteranen Olivier Panis trækker op, ligesom det jo er ganske positivt at McLaren nu er begyndt at gennemføre løbene. Men den største præstation må være Trullis. Fra sin plads bagerst i feltet fik han kørt sig hurtigt op, til dels takket været uheldet på første omgang, der satte flere biler udenfor. Men selvom andres uheld var en stor hjælp, skal man ikke underkende den præstation han lavede som pilot i dag.
Men helheds indtrykket er ikke pænt. Formel 1 er en sport. Det kan godt være at det for en hel masse mennesker er både et levebrød og en forretning, men det er det kun fordi det lykkes dem at bilde publikum ind at det er en sport. Og menneskelighed er en del af sport, og det der giver en sport karakter. Formel 1 anno 2004 demonstrerer ikke meget menneskelighed.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om:
20/06/04 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1 |
