Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

USA's GP - Dæk preview

Formel 1 
17/06/04 

Der er længe mellem snapsene. Dvs. at det er yderst sjældent at Michelin vinder. I hvert fald i denne sæson, hvor det kun er blevet til én enkelt sejr.
 

Michelin kan ikke prale af ret mange sejre i denne sæson hidtil. Faktisk er det kun blevet til en enkelt, men Williams og for så vidt også BAR var ved at vise vejen i Canada. Men den holdt altså ikke. Igen var Bridgestone og Ferrari nærmest uovervindelige.

Bridgestone:
Der har ikke været mulighed for at teste mellem de to oversøiske GP'er, derfor er de valgte dæk allerede testet og godkendt. Bridgestone har til det amerikanske GP taget 1400 dæk med. Det er blevet til 4 typer tørvejrsdæk rangerende fra en medium compound til de mere bløde compounds. Og så lige et intermedium og et rigtigt regnvejrsdæk. Bridgestone har selvfølgelig bemærket at løbet er flyttet ca. 3 mdr. frem og man derfor kan forvente højere banetemperaturer. Bridgestone fortæller også at ifølge de vejrprognoser som man har kunnet fremskaffe, at det tyder på at det bliver et vejrlig der kan indeholde lidt af hver vejrtype. Alt i alt mener Bridgestone udfra forarbejdet at man er godt forberedte til det amerikanske Grand Prix.

Michelin:
Michelin vil så gerne vinde, også på Indianapolis Motor Speedway hvor Michelin endnu ikke har vundet i Formel 1. Men med det tempo som både Ralf Schumacher og Jenson Button havde på i Canada, håber man på at det endelig lykkedes. Man har selvfølgelig noteret sig - ligesom konkurrenterne fra Bridgestone - at man i Indianapolis kører på den vel nok længste langside i Formel 1 i dag. Det svarer til godt 20 sekunder med fuld fart. Det belaster dækkene temmelig meget. Modsat så er der alle svingene i inderkredsen af banen. Michelin har arbejdet en del med at finde de rigtige dæk til den kombination. Det er bl.a. sket ved tests på Monza og Silverstone. Også Michelin er ret fortrøstningsfulde forud for det amerikanske GP.

Dons

Læs mere om:
  • 20/06/04 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1
  •