Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Vigtig weekend for BS Racing

Clio Cup - DK 
09/06/04 

Clio CupDe 4 første heats i Fleggaard Clio Cup 2004 har været skuffende for Bjørn Smedegaard Laursen, hvilket har medført en ændret strategi i teamet.
 

"Ja, jeg må jo nok erkende at AutoPlus og de øvrige sponsorer ikke har fået den reklame, jeg havde håbet på!" udtaler Bjørn, og fortsætter "og den begrænsede pointhøst indtil videre, gør det vanskeligt at tale om Top 5 placeringen som hidtil har været vores mål". Derfor var fokus i weekenden at få point og at gennemføre. Det ambitiøse mål om en top 5 placering har uden tvivl været medvirkende årsag til de alt for svingende præstationer. "Nu skal jeg have stabilitet ind i kørslen og når det er på plads, må vi igen arbejde på at komme op i den rigtige ende af feltet!", som Bjørn udtrykker det. Med andre ord er det for en stund vigtigere at gennemføre og blive nummer 8 end at udgå i 5. omgang på en 4. plads.


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter et par rigtig gode træningsløb på Ring Djursland i forrige weekend i Special Saloon, (2 stk. 2. pladser efter Danny Rasmussens noget hurtigere BMW) var det derfor med fornyet selvtillid og fokus at teamet tog til juniløbet på JyllandsRingen.

Under lørdagens træning lå tiden til en lidt skuffende 12. bedste. Teamet forsøgte derfor at ændre en anelse ved bilens opsætning, hvilket skar ca. et halvt sekund af omgangstiden. Men da alle andre også havde tænkt sig at kører stærkere i tidskørslen resulterede denne i en startplacering som nr. 11.

Heat 1:
Efter en god start lykkedes det Bjørn at passere Jesper Davidsen og Steffen Larsen med det samme. Henrik Jansen gik til gengæld forbi Bjørn efter den korte langside, men efter 3-4 omgange lykkedes det Bjørn at få ham overhalet igen.

"Jeg kunne godt mærke, at Jesper ikke havde tænkt sig at blive liggende bag mig, men det lykkedes mig at afvise ham i et godt stykke tid. Jeg tror han var ved at være godt frustreret for jeg kan da se på karosseriet, at der ikke helt var plads til ham, da det lykkedes ham at komme forbi", griner Bjørn, som må hjem og rette lidt buler ud efter Jesper Davidsens overhaling. Davidsen lagde hurtigt afstand til Bjørn, som til gengæld kunne køre en forholdsvis sikker og tilfredsstillende 6. plads hjem.


(Foto: Motorsporten.dk)

Heat 2:
De mange nærkampe og den tætte kørsel i 1. heat resulterede i en lidt skuffende startplacering som nr. 14. "Jeg stod fuldstændig stille da starten gik. Bilen gik i stå for mig og jeg nåede lige at tænke - så skal vi vist hjem og rette buler ud. Heldigvis var dem der lå bagved mig så opmærksomme og dygtige at de undgik at brage op bag i mig. Mange tak for det!" udtaler en lettet Bjørn som flere gange siden har sendt en venlig tanke til kollegaerne.
Den kiksede start betød en placering som 3. sidste lige efter starten - så der var rigeligt at arbejde med. Til Bjørns held var feltet foran samlet pga. Safety Car, så i kombination med en god intens kørsel lykkedes Bjørn at kæmpe Clioen op gennem feltet, og passere målstregen på en 10. plads.

"Jamen jeg er da godt tilfreds med weekenden - jeg gennemførte, fik et par fornuftige placeringer og fik frem for alt lidt stabilitet ind i kørslen" smiler Bjørn - og fortsætter "Nu skal vi bare følge det op - og gerne gøre det en lille smule bedre i næste afdeling".

BS Racing
Torben Jensen


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •