Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

Hoff's bedste løb

Yokohama Cup
1601-2000cc 

08/06/04 
Yokohama

- men uheldet var ude
Som debutant i den store Yokohama Cup klasse, så er Rene Hoff nu inde i en hård oplæringsperiode, som han kronede med flot kørsel på Jyllands-Ringen i weekenden.
 

Der var denne weekend tilmeldt 20 biler i den store Yokohama Cup klasse, og blandt dem placerede den Team Plummer støttede Rene Hoff sin Peugeot racer på 15. pladsen, hans tid her var 1,7 sekund fra de hurtigste kørere i klassen.
Den placering forbedrede han med to trin opad i den første tidtagning, som han sluttede på 13. pladsen, og samtidig var afstanden op til den førende kører skrumpet ind til 1,4 sek.
Yderliger to placeringer bedre blev resultatet i den anden tidtagning, hvor Rene kørte sig til en 11. plads, stadig 1,4 sek. efter de førende.
Med to midtfelts startplaceringer, så lå der noget af en opgave forude for Rene.


(Foto: Motorsporten.dk)

I lørdagen løb kørte Rene et perfekt race, og han vandt i løbet af de 10 omgange på Jyllands-Ringen et par placeringer, og kunne slutte løbet på 9. pladsen, lige bag de forankørende og med et forspring på mere end 5 sekunder ned til køreren på 10. pladsen.
Undervejs i løbet kørte Rene en hurtigste omgangstid, der var næsten identisk med hans kvalifikationstid - 1:22,030.

Efter lørdagen flotte løb, var der god optimisme forud for søndagens løb, og de første syv omgange foregik helt efter lørdagens mønster, og et par konkurrenter måtte se sig overhalet.
Men på vej ud på 8. omgang, spandt en konkurrent rundt i svinget for enden af langsiden, lige foran Rene, et sammenstød var ikke til at undgå, og dermed var en ellers god weekend slut i et uforskyldt sammenstød.


(Foto: Motorsporten.dk)

Når Rene Hoff ser tilbage på weekende, så er det dog alligevel de positive oplevelser der præger billedet:
"Det lykkedes for mig at forbedre mine tider i begge tidtagningerne, og lørdagens løb er helt klart det bedste jeg indtil nu har kørt. Her kørte jeg mig op på 9. pladsen, og jeg var lige i hælene på de forankørende da vi fik det ternede flag. Det gik næsten lige så godt i andet løb, indtil uheldet skete, og det skete så hurtigt at jeg slet ikke kunne nå at manøvrere uden om, så desværre skete der betydelig skade på raceren, og det var ikke muligt at fuldføre løbet. En ærgerlig afslutning på en ellers meget god weekend."

Rene Hoff og teamet har nu to uger til igen at få raceren klar, inden der den 19. og 20. juni køres de to næste afdelinger i Yokohama Cup mesterskabet på Padborg Park.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: