Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Al begyndelse er svær

Saxo Cup 
08/06/04 

Efter de første seks løb var Tommy Nygaard bagud i point, men nu har Tommy lagt sig flot i spidsen med en samlet føring på 39 point til Jørn Vestergaard.
 

Man er nået halvvejs gennem sæsonens 18 løb, og meget tyder på, at årets mesterskab bliver en kamp mellem den erfarne Jørn Vestergaard 42 år og det unge talent, Tommy Nygaard på 22 år.
Ellers var løb 9 & 10 på Jyllands-Ringen præget af den svære kunst at være poleman for første gang. Claus Christensen fik med bedste tid i begge tidtagninger opfyldt alle sportsfolks store drøm, at skulle starte som nr. 1 til begge løb. Men glæden blev kort.


Som hurtigste mand i begge tidtagninger skulle Claus Christensen starte forrest i begge løb.
(Foto: Saxo Cup)

Løb 1:
For den 34 årige malermester fra Århus er det hans første sæson i OK Saxo Cuppen. Samtidig kører han go-kart med en 125 ccm. og gear, og her lærer man bl.a. at komme først fra start. Ved tidtagningen til første løb fik Claus Christensen hurtig en fri omgang og snuppede bedstetiden fra Jørn Vestergaard, Tommy Nygaard og Marco Schumann.
For første gang i sin korte tid som Saxo-kører skulle Claus Christensen starte fra pole.

Claus tog flot starten foran Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard. Men allerede i første sving gik det galt, da Claus simpelthen løb tør for asfalt og fortsatte lige ud i sandgraven.
- Jeg havde alt for meget fart på og da jeg forsøgte at redde den, skred bagenden ud, fortalte Claus bagefter.
Efter en tur bag safety car'en fortsatte kampen om de første pladser mellem den førende Tommy Nygaard, Jørn Vestergaard og Marco Schumann.
Mens Mads Gravlund, Thomas Wulff, Mike Mathiesen, Kenneth Jakobsen og Dan Birkelev kæmpede om de næste pladser.
Midtvejs fik Marco Schumann elektriske problemer, hans bil gik næsten i stå og han røg ned som nr. 18.


Side om side kæmper Mads Gravlund (tv), Thomas Wulff og Mike Mathiesen efterfulgt af Kenneth Jakobsen og Dan Birkelev.
(Foto: Saxo Cup)

Nu var det tredjepladsen, gruppen efter Jørn Vestergaard kæmpede om. Mads Gravlund førte stadig gruppen, hvor Mike Mathiesen og Kenneth Jakobsen kom forbi Thomas Wulff.
Det var tæt race, men det lykkedes for Mads Gravlund og holde tredjepladsen til mål. I sin jagt for at snuppe førstepladsen fra Tommy Nygaard, satte Jørn Vestergaard hurtigste tid på 1.20,807.
-Jeg håbede at Tommy ville lave en lille fejl så jeg kunne snuppe ham - men han lavede ingen fejl, og jeg måtte tage til takke med andenpladsen, sagde Jørn Vestergaard.

Løb 1 resultat:
1 Tommy Nygaard, Ikast, 14.18,919.
2 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 14.19,569.
3 Mads Gravlund, Smørum, 14.28,257.
4 Mike Mathiesen, Esbjerg, 14.29,719.
5 Kenneth Jakobsen, Roskilde 14.29,981.
6 Thomas Wulff, København, 14.30,366.
Hurtigste omgang kørt af Jørn Vestergaard 80,807 sek.

Løb 2:
Igen satte Claus Christensen bedstetiden i tidtagningen, denne gang foran Jørn Vestergaard, Thomas Wulff og Tommy Nygaard.

Da det røde lys blev tændt, startede Claus Christensen uden at vente på det grønne.
-Det var et "smart" tips, jeg havde fået, sagde Claus, som nu måtte inkassere en stop&go straf for tyvstart.

I stedet snuppede Jørn Vestergaard føringen efterfulgt af Tomas Wulff, Tommy Nygaard og Marco Schumann. Marco kom forbi Tommy, da denne kiksede et gearskifte og Tommy var lige ved at havne i den efterfølgende hårdt kæmpende flok, bestående af Dan Birkelev, Mads Gravlund og Thomas Vølund m.f.

Foran havde Jørn Vestergaard lidt problemer med dæktrykket og en meget velkørende Tomas Wulff kom meget tæt på den førende.
-Jeg var så tæt på Jørn at jeg fulgte ham blindt, sagde Thomas.

Bagved fik Marco Schumann igen el. problemer og Tommy Nygaard rykkede forbi ham, kom op på tredjepladsen, og begyndte jagten på førergruppen.
Til sidst var de tre forreste tæt samlet og alle begyndt at køre defensivt for at holde deres placeringer. Tommy pressede Thomas som igen håbede, at den førende Jørn ville lave en fejl. Det gjorde Jørn ikke, og Thomas Wulff måtte koncentrere sig om at holde Tommy Nygaard bagved.
-Det var et kanonrace, og alle kørte fair, sagde gruppen bagefter. Thomas Wulff formåede at holde sin andenplads til mål og var ovenud lykkelig for sin hidtil bedste placering i Saxo Cuppen. -Men jeg var meget nervøs, og syntes det varede en uendelig tid før det ternede flag kom, sagde han.

I gruppen der kæmpede om femtepladsen, kørte Dan Birkelev bedste tid på 1.20,915 og holdt femtepladsen.


1: Jørn Vestergaard, 2: Thomas Wulff, 3: Tommy Nygaard.
(Foto: Saxo Cup)

Løb 2 resultat:
1 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 13.39,194.
2 Thomas Wulff, København, 13.39,862.
3 Tommy Nygaard, Ikast, 13.40.018.
4 Marco Schumann, Ringsted, 13.42,022.
5 Dan Birkelev, Glostrup, 13.43,745.
6 Mads Gravlund, Smørum, 13.45,993.
Hurtigste omgang kørt af Dan Birkelev, 80,915 sek.

OK Saxo Cup 2004 stillingen efter 10/18:
(to dårligste er ikke medregnet)

1 Tommy Nygaard 259.
2 Jørn Vestergaard 220.
3 Marco Schumann 217.
4 Mike Mathiesen 158.
5 Mads Gravlund 144.
Claus Christensen 130.


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup
  •