Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 0-1600cc

Juniløbet - 0 til 1600 cc3 - 1. heat - løbsrapport

Yokohama Cup
0-1600cc 

05/06/04 
Yokohama

9. afdeling fra Jyllands-Ringen
Den DM-førende Henrik Mikkelsen vandt en sikker sejr, men blev skygget af Poul Erik Jensen hele vejen til mål, mens Per Madsen og Steffen Larsen brugte tid på hinanden i kampen om de næste pladser.
 

Poul Erik Jensen og Steffen Larsen er jævnbyrdige i accelerationsduellen mod første sving, men Henrik Mikkelsen, fra anden række, er bare hurtigere og presser sig indenom. De tre går næsten samtidig ind i startsvinget, hvilket sender Larsen i kløerne på Bruno Rasmussen på fjerdepladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Dermed bliver der fra start skabt et hul mellem top-2 og resten af feltet. Henrik Mikkelsen får hurtigt lagt en stødpudezone mellem sig og Poul Erik Jensen på andenpladsen.
På tredjepladsen må Steffen Larsen derimod kæmpe for først at holde Bruno Rasmussen fra livet. På sjette omgang kommer Hondakøreren kortvarigt forbi, men nu begynder også Per Madsen at blande sig i legen. Disse tre kørere skifter hyppigt positioner over de næste omgange. Da målstregen krydses for syvende omgang er det med Bruno Rasmussen forrest, men med Steffen Larsen og Per Madsen på vej forbi - på hver sin side!
Per Madsen er ikke færdig med overhalingerne endnu. Omgangen efter kan han udbremse Steffen Larsen for enden af langsiden og tredjepladsen er hans. Steffen Larsen bliver firer foran Bruno Rasmussen og Christian Pedersen. De to sidstnævnte er sjældent adskilt af ret meget.

Dennis Barth kommer af sted som syver, men mod slutningen må han give sig for Ejnar Rosenhøj, der ser ud til at køre bedre og bedre for hver gang, trods bilens alder. Carsten Rasmussen og Anders Mortensen kæmper om de sidste to top-10 placeringer, da Mortensen forsøger et kamikaze-angreb på den blå Citroën i den langsomme venstrekurve på den nye banesektion. Mortensen havner uden for banen, men kommer igen, mens Carsten Rasmussen for problemer med sit forhjulsophæng og må udgå på sidste omgang. Nu bliver Anders Nielsen og Claus Hellberg Jensen arvtagere til disse to placeringer. Peter Juhl Jensen, Anders Mortensen og Lars Blom slutter feltet af.


(Foto: Motorsporten.dk)

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 0-1600cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: