Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Køleproblemer for Magnussen

Danish
Touringcar
Challenge 

05/06/04 

Fartvinden er lavere på FDM Jyllands-Ringen end på Brno
Lørdag formiddag kørte Jan Magnussen, England, sine første officielle omgange i Danish Touringcar Championship i år. Det skete under den halv time lange fri træning på FDM Jyllands-Ringen forud for Juniløbet, og det var ikke et helt problemfrit gensyn med den danske racerbane.
 

Grundkonfigurationen på DTC-mesterens Peugeot 307 GTI var nemlig den samme, som man anvender i European Touring Car Championship, og den passede ikke helt til den danske bane.

"Hastighederne er noget lavere herhjemme end på f.eks. Brno, og så har vi ikke den samme fartvind til at køle bilen med," fortalte ETCC-teamchef Jørgen Agergaard, mens han overvågede et par af Peugeot Statoil Motorsports mekanikere, som var i gang med at save i luftindtaget til bilens køler, alt imens konkurrenterne kørte på banen. Men den nødtørftige reparation var ikke nok, og man valgte derfor at rulle bilen tilbage til depotet før tid.

Inden da var det dog blevet til sjettebedste omgangstid, der var tre tiendedele langsommere end den tid, som hurtigste mand, Henrik Lundgaard, Hedensted, blev noteret for. Den tidligere dobbelte mester Michael Carlsen, Vissenbjerg, kørte mod slutningen af træningen overraskende på næstbedste tid, men det var dog interessant at bemærke, at ingen kørere var blot i nærheden af de tider omkring 1.12, som blev noteret i forbindelse med Åbningsløbet for fem uger siden.

Læs mere:
Juniløbet - DTC - Tidtagning


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •